Maurisk Landskildpadde,

Testudo graeca 

Dette er nok den landskildpadde art, med flest underarter, og der kommer fra tid til anden en ny på listen. Udover dette forsøger man med jævne mellem rum at komme med under/lokal- arter af de eksisterende under arter. Dette kan i den grad fører til kæmpe forvirring og man skal holde tungen lige i munden, når man arbejder med disse.


Pt. er denne art opdelt i omkring 15-18 underarter og sikkert også flere hvis man gennemgår dem. De mest almindelig i Danmark er Testudo graeca graeca og Testudo graeca ibera, men i de senest år er der kommet flere af de Nord Afrikanske underarter til landet, disse går ikke i vinterhi, men har samtidig en størrelse der gør det nemmer og holde dem inde vinteren over. Jeg holder Testudo graeca ibera og det vil derfor være denne under-art, der bliver beskrevet her, man må ikke tage denne beskrivelse og bruge til andre af dens underarter, da pasnings foldhold, adfærd og kentegn ikke er det samme.



Levested: 


Selve Greaca arten strækker sig fra Sydeuropa, ned over Nordafrika og til den vestlige del af Asien. Lige præcis denne store udbredelse gør, at man skal være meget omhyggelig med at finde ud af hvilken underart man har, da blandet andet underarterne fra Nordafrika ikke går i hi som Testudo graeca ibera gør det.

Testudo graeca ibera som denne side om handler lever i Sydeuropa.





Størrelse:


Normalt bliver Testudo graeca ibera omkring 30 cm, med en vægt på mellem 1,8-2,5, men der dukker ikke så sjældent eksemplarer op, der er mellem 3-4 kg eller mere. Der skulle også være et område omkring Tyrkiet, hvor der lever meget store Testudo graeca ibera på over 5 kg.

Hunner bliver normalt en smule større end hannerne.

Kendetegn:


Den mauriske kan variere meget i farver alt efter hvilken under art det drejer sig om. Selv Testudo graeca ibera kan variere meget, og her kan farver som grå, olivengrøn, sort og til tider næste gule aftegninger spille ind. De mere karakteristiske kendetegn er den kraftige hornkegle mellem hale-rod og bag ben på begge sider af halen. Disse er fra de klækker meget fremtrædende. I modsætning til den Græske landskildpadde Testudo hermanni, mangler den Mauriske også spidsen på halen, dette gør at halen nemt ser stumpet ud. Denne kan til tider også mangle på Testudo Hermanni, men dette vil formentlig skyldes at denne er brækket af tidligere i dens liv. Jeg har en gammel Testudo hermanni boettgeri han gående uden spids på halen. Sidst har den Mauriske som regel udelt hale skjold, der er dog undtagelser.

Den karakteristiske hornnegl som er på de mauriske arter, der sidder en på begge sider af halen 

Udelt haleskjold, og manglende hale spids, endu to kendetegn for de Mauriske landskildpadder

Adfærd:


Den maurisk landskildpadde er en meget aktiv og ikke mindst nysgerrig skildpadde art, der nærmest kommer rendende i ren nysgerrighed, når man nærmer sig anlægget. Dette kan godt misforståes, som ren kærlighed, fra dyrets side, men er nok mere et håb om mad. De lever i forholdsvis fred og fordragelighed og på nær i de perioder hvor hannerne skal vise hvem der er stærkest, er der ikke meget uro i anlægget. Min erfaring er også at de bevæger sig meget rundt i anlægget og bruger de udfordringer der nu engang er. De kravler ikke lige så godt som den Russiske landskildpadde, Testudo horsfieldii og den Bredrandede landskildpadde, Testudo marginata, men har i den grad brug for terræn for at få rørt sig det de kan, da de stadig kravler godt, og har brug for terræn for at styrker musklerne

Unger:


Ungerne er typisk noget runde ved klækning, disse har meget mere markerede farver, som med tiden flyder lidt sammen. Deres typiske kendetegn som hornkegle ved bagbenene og manglende halespids er også ved unger meget tydelig. Unger vejer som regel 15-20 gram og en længde på 35-45 mm ved klækning.

Den Mauriske landskildpadde er som de andre europæiske landskildpadde arter, en fortrinsvis aktiv art, der gør den nem og have med at gøre. Denne er forholdsvis robust og nogle fortæller hvordan deres i det tidlige forår eller sene efterår har vandret gennem anlægget i rimfrost uden og tage skade af dette. Man får en god skildpadde, som typisk bliver lidt større end den græske, men stadig mindre end den Bredrandede.

 

Den Mauriske landskildpadde lever naturligt sammen med Testudo hermanni og kan uden problemer (normalt) gå sammen med disse. Da den kan krydsparre med den Bredrandet landskildpadde, Testudo marginata, må man under ingen omstændigheder sætte de to arter sammen. Der er flere eksempler på hy-brid unger mellem disse to, og det mener jeg absolut man skal undgå.


Det bedste vil altid være og have hver art gående, hver for sig.



Fredning, den Maurisk landskildpadde er fredet og er på Liste 2, Cites A. den skal når den er 10 cm chippes. Læs evt. mere om det på www.mst.dk