Dalmatinske Landskildpadder, Testudo hermanni hercegovinensis
I 2002 blev denne lille landskildpadde ”genopdaget” og beskrevet som en selvstændig art - dalmatinsk landskildpadde, Testudo hermanni hercegovinensis. Den er første gang beskrevet af Werner i 1899.
Da jeg første gang læste om genopdagelsen, skulle jeg da ligesom mange andre også lige tjekke mine skildpadder og ganske rigtigt: 2-3 af mine ”græske” landskildpadder viste sig at være dalmatinske landskildpadder.
Selvstændigheden holdt dog ikke længe. Kun få år efter blev der stillet store spørgsmålstegn ved, om denne art skulle betegnes som en selvstændig art, en underart eller en af de såkaldte lokalarter (former) - for hvad hører den egentlig under? Den har flere ligheder med de to underarter af græsk landskildpadde, Testudo hermanni hermanni (vestarten) og Testudo hermanni boettgeri (østarten). Er det så en blanding af disse to? Eller måske mere et bindeled imellem dem? Der er ingen tvivl om, at den dalmatinske landskildpadde på en eller anden måde udspringer fra den græske landskildpadde, men hvordan det præcist hænger sammen, vides endnu ikke rigtig. Når dalmatinske landskildpadder er så meget anderledes end de to græske underarter, og den første gang er beskrevet af Werner i 1899, er der ingen tvivl om, at den har levet og set sådan ud i mange år før det. En landskildpadde ændrer ikke bare udseende og facon på et enkelt eller to generationsskifte. Det tager rigtig lang tid og kræver mange generationer.
På denne side bliver arten beskrevet, som var det en selvstændig art - dalmatinsk landskildpadde, Testudo hermanni hercegovinensis. Sådan omtaler jeg den også, men min personlige mening om artens kategorisering er lidt splittet. Ligefrem at kalde den en selvstændig art er måske at gå for langt - en underart er måske mere relevant. At kalde den en lokalart (form) er selvfølgelig også en mulighed, men når man ser på de utallige lokalarter, som den græske underart, Testudo hermanni hermanni, er inddelt i, og som det er meget svært at se forskel på, så synes jeg faktisk, at forskellen på den græske landskildpadde og den dalmatinske landskildpadde er til at se. Spørgsmålet er nok, om man skal lægge den ind i kategorien mellem en underart og en lokalart.
Den dalmatinske landskildpadde er ikke særlig udbredt i Danmark, hvilket er rigtig ærgerligt, da det er en super spændende og hyggelig lille skildpadde at have med at gøre. Da den først blev genopdaget i 2002 og har så mange ligheder med den græske landskildpadde og især underarten Testudo hermanni boettgeri, tænker jeg, der nok går flere dalmatinske landskildpadder rundt, end man lige ved. Mange indgår nok også i en flok af græske landskildpadder uden at ejerne er klar over, at de har én eller flere skildpadder, der adskiller sig fra de andre. Med denne side håber jeg være med til at udbrede kendskabet til den dalmatinske landskildpadde.
Levested:
Den dalmatinske landskildpadde lever i et smalt bælte ved Adriaterhavet, som rummer lande som Kroatien, Bosnien-Hercegovina samt et lille stykke ind i Montenegro. Dens primære udbredelse er i Kroatien, hvilket gør, at den i nogle skildpaddekredse bliver kaldt den kroatiske landskildpadde.
De områder, skildpadderne lever i, er ofte meget tørre og ret stenede, så man kan med stor fordel bruge stenet bundmateriale i sit anlæg til disse skildpadder, blandet med store, små og flade sten.
Den ret smalle udbredelse og det faktum, at der ligesom så mange andre steder i Sydeuropa bliver opdyrket mere og mere natur til landbrug, har gjort det sværere og sværere for skildpadderne at finde egnede levesteder.
At de i forvejen har været i svær tilbagegang grundet den enorme indsamling tilbage i 50´erne og 60´erne, gør det ikke nemmere at være dalmatinsk landskildpadde. Man kan stille sig selv det spørgsmål, hvor mange af deres levesteder, der er tilbage om 10 eller 20 år - og i så fald hvor mange fritlevende dalmatinske landskildpadder, der er tilbage, hvis der overhovedet er nogle?
Billeder fra Kroatien hvor den Dalmatisnke landskildpadde lever naturligt. Billederne er venligst udlånt af Jan Lehmann www.landskildpadde.dk
Kendetegn:
Med lidt viden og ikke mindst erfaring plejer man som regel at kunne spotte den dalmatinske landskildpadde, hvis man får denne i hånden. For den uerfarne, eller hvis man ikke har arbejdet med disse landskildpadder, kan kendetegnene være noget utydelige, og den kan let blive forvekslet med en græsk landskildpadde. Dens kendetegn er dog egentlig ganske enkle. Ligesom hos den græske landskildpadde spænder farvekombinationen fra gul, sort, olivengrøn og til brun. Den brune farve ses ofte på yngre dyr. Selve farverne på den dalmatinske landskildpadde er mere markante og lysere, end de ofte er på østvarianten af den græske landskildpadde, Testudo hermanno boettgeri, men dog ikke lige så markante som på den vestlige variant af den græske landskildpadde, Testudo hermani hermanni, som efter min mening er den flotteste af alle de europæiske landskildpadder Læs mere
Hovedet på en dalmatinsk landskildpadde er ofte mere fint og knapt så groft som hos mange andre arter. Samtidig har den oftest to olivengrønne pletter på baghovedet. Dette ses også hos den vestlige variant, Testudo hermanni hermanni, men her er pletterne nærmest gule og mere karakteristiske.
På den bagerste rygskjoldplade har den dalmatinske landskildpadde en aftegning, som ligner et gammeldags nøglehul. Dette kan først ses, når skildpadden er nogle år gammel og dermed har fået en vis størrelse. På helt gamle dyr er denne aftegning som regel blevet mere eller mindre utydelig. Jo ældre dyrene bliver, jo mere flyder farveaftegningerne på skjoldet sammen.
Bagerste vertebrale skjoldplade har også en tendens til at brede sig mere ud i bunden, end man eksempelvis ser ved den østlige variant, Testudo hermanni boettgeri.
På bugkjoldet har den dalmatinske landskildpadde, ligesom den græske, to sorte aftegninger på hver side af midten af bugskjoldet. Ligesom hos vestarten, Testudo hermanni hermanni, hænger disse to sorte bånd nærmest sammen uafbrudt (der er selvfølgelig afvigelser). Båndene er ofte ikke så markante som hos Testudo hermanni hermanni, men meget mere markante og sammenhængende end hos Testudo hermanni boettgeri, som egentlig bare har sorte områder ned over bugskjoldet, som ikke er sammenhængende.
Hvis man ser på bugskjoldet, så vil linjen, der adskiller de humerale skjoldplader og de pectorale skjoldplader, bue noget mere og nærmest ligne et U, der er fladet noget ud. Ved græsk landskildpadde ligner linjen mere et V.
Billede til Venstre en Dalmatinsk landskildpadde, linjen buer som et U der er fladet noget ud, billede til hæjre er en Græsk landskildpadde, Øst varianten, linjen mere "skarp" og har for som et V
Billederne nedenunder flere eksempler på linjen ved Dalmatisnke landskildpadder
Det måske meste ”kendte” kendetegn hos dalmatinsk landskildpadde er det/de manglende inguinalskjolde. Inguinalskjoldet er den lille trekantede skjoldplade, der sidder lige foran bagbenet og ligesom binder bug- og rygskjold sammen ved bagbenet.
Denne skjoldplade mangler som regel ved den dalmatinske landskildpadde - enten begge to eller i hvert fald den ene. Igen er der undtagelser, men jeg har bestemt ikke set mange dalmatinske landskildpaddder, der ikke som minimum manglede ét inguinalskjold. Omvendt har jeg også kun set meget få Testudo hermanni hermanni og Testudo hermanni boettgeri, der manglede et inguinalskjold. Skulle den dalmatinske landskildpadde have denne skjoldplade, er den som regel noget mindre og mindre markant end den hos den græske landskildpadde.
Som hovedregel er inguinalskjoldet det første, man kigger efter, hvis man er i tvivl om, hvorvidt man har med en dalmatinsk eller en græsk landskildpadde at gøre. Er der manglende inguinalskjold, og har skildpadden andre af kendetegnene, så er der højst sandsynligt tale om en dalmatinsk landskildpadde.
Billede til venstre en Græsklandskildpadde øst variant har som det ses en tydelig trekant den såkaldte inguinal skjold. Billede til Højre en dalmatinsk landskildpadde, hvor denne Inguinal mangler, neden under flere eksempler på mnglende inguinal skjold plade ved Dalmatinske landskildpadder
Men ingen regel uden undtagelse, nedenstående billeder viser eksempler på Dalmatinske landskildpadder med Inguinal skjold, de er dog som regel noget mindre og mindre markante når de findes på Dalmatinske landskildpadder
Første billede: To hanner. Den til venstre er en Testudo hermanni hercegovinensis (dalmatinsk), og den til højre er en Testudo hermanni boettgeri (græsk, østarten). Disse to er cirka lige gamle og af almindelig størrelse for deres art. Her ses ved hannerne, at der er tydelig forskel.
Billede to: To hunner. Den til højre er en Testudo hermanni hercegovinensis (dalmatinsk), og den til venstre er en Testudo hermanni boettgeri (græsk, østarten). Disse to er cirka lige gamle og af almindelig størrelse for deres art. Også hos hunnerne ses det tydeligt, at der er en klar størrelsesforskel.
Alle disse kendetegn er kun en guide til, hvordan man kan kende den dalmatinske landskildpadde fra den græske, for det er bestemt ikke sikkert, at alle kendetegn er fremtrædende på alle skildpadder. Ligeledes kan de to græske underarter have et eller flere af de samme kendetegn. Så man skal se det hele i en større sammenhæng, men med lidt erfaring plejer det at blive nemmere.
Størrelsen:
Den dalmatinske landskildpadde er størrelsesmæssigt i den lille ende af Hermanni og Testudo-arterne, men eksemplarer af Testudo hermanni hermanni er en smule mindre. Af Testudo-arter kan nævnes den egyptiske landskildpadde Testudo Kleinmanni og flere af de nordafrikanske underarter af maurisk landskildpadde, Testudo graeca, som alle er små landskildpadder.
Ligesom ved mange andre landskildpaddearter er hunnerne størst.
Hunner: 16-18 cm & 800-1000 gram.
Hanner: 12-15 cm & 500-800 gram.
Selvfølgelig er der undtagelser. Både længde og vægt kan afvige fra normalen.
Min største han er lige over 900 gram og en længde på 15,9, hvilket er ret stort af denne art, resten af hannerner ligger på normalen. Min største hun har lige under 1000 gram og har en længde på 17,1 cm Så som man kan se, er der tale om små landskildpadder.
Adfærd:
Den dalmatinske landskildpadde har en meget rolig og afdæmpet adfærd, hvis man sammenligner med den græske landskildpadde. Den bruger længere tid på solbadning til trods for, at den har en mindre krop og derved burde blive gennemvarmet hurtigere. Det er meget sjældent, at man ser den dalmatinske landskildpadde få en mindre hjerneblødning og tonse gennem anlægget 8 gange, som i hvert fald Testudo hermanni boettgeri kan ses gøre. I parringssæsonen foregår parringerne også mere afdæmpet. Selvfølgelig er der knald på, men det er bestemt afdæmpet i forhold til andre europæiske landskildpadder. Det samme gælder hannernes slagsmål, som ofte bryder ud i det tidlige forår og blomstrer lidt op hen over sommeren. Der er dog ikke tale om en stor lykkelig skildpaddeflok, og hannerne kan også være hårde ved hinanden. Når vi sammenligner vores anlæg til Testudo hermanni boettgeri og Testudo hermanni hercegovinensis, som kun er adskilt af en flisegang, kan vi dog tydeligt se, hvordan adfærden adskiller sig kraftigt. Selvfølgelig er der individer, der skiller sig ud, men det helt generelle billede er bestemt, at den dalmatinske landskildpadde er en meget rolig og afdæmpet ”art”.
Den dalmatinske landskildpadde er kendt for at gå i vinterhi tidligere end mange af de andre europæiske arter. Det tidligste vinterhi, jeg har observeret, har været midt september, og det seneste har været hen omkring slut oktober til start november. Mine græske landskildpadder, Testudo hermanni boettgeri er ofte aktive ca. én til halvanden måned længere. Den dalmatinske landskildpadde graver til gengæld noget mere i forhold til den græske. Stort set alle individer forsøger at grave sig ned, især under de græsser, jeg har stående i anlægget, og det kan til tider være rigtig svært at finde dem inden vinterhiet.
Unger:
De dalmatinske landskildpaddeunger ligner oftest bare almindelige græske landskildpaddeunger (lidt ligesom forældredyrene), men hvis man sammenligner som vist på billedet, kan man godt se farveforskellen. Dalmatinske unger er som oftest mere brune i farverne og en smule mere markerede end de græske, og så er der selvfølgelig størrelsen. Ungerne har oftest en vægt, der ikke er meget mere end 8-11 gram og er mellem 33-38 mm lange. Igen er der jo undtagelser. Jeg fik bl.a. nogle ”store” unger i 2022 på hele 15 gram og 40 mm. Disse er de største dalmatinske unger, jeg har fået. Normalen hos mig ligger på ca. 10 gram og 33 mm. Da dette jo er en lille skildpaddeart, vokser ungerne også MEGET langsomt. Normalt vokser landskildpadder langsomt (læs mere under vækst), men de dalmatinske unger vokser ekstremt langsomt, og de er rigtig svære at presse i vækst. Det tager ganske enkelt bare den tid, det nu tager.
Ungerne er ligesom de voksne meget rolige i deres adfærd og bruger meget tid gemt i bevoksningen, hvilket de fleste skildpaddeunger gør. De er også hurtige til at gå i vinterhi præcis som de voksne.
Blot lige for at give et lille indblik i forskellen mellem unger på Græske landskildpadde , øst varianten og dalmatinske landskildpadde. farve nuancen og størrelses forskellen er ikke til at tage fejl af.
Billderne til venstre viser to ny klækkede unger, til venstre Græsklandskildpadde og til højre Dalmatinsk landskildpadder.
Billeder til Højre viser samme unger bare 1 år gamle, igen Græsk til venstre og Dalmatinsk til højre
Hvilke arter kan den gå med:
Som udgangspunkt skal man kun sætte arter sammen, der går sammen i naturen. Jeg vil på INGEN måde råde til, at man sætter nogle af hermanni-arterne sammen, når de er ved at være kønsmodne. De kan og vil med garanti parre sig indbyrdes.
Der sker dog ikke noget ved, at den dalmatinske landskildpadde går sammen med den bredrandede landskildpadde, Testudo marginata, eller den mauriske landskildpadde, Testudo graeca, da den (formentlig) ikke vil parre sig med disse to arter. Man skal dog stadig holde øje med, at det ikke pludselig skulle ske og i så fald skride ind, både pga. risikoen for krydsparring, men også pga. evt. størrelsesforskel, så de små dalmatinske ikke bliver mast af de andre arter, der ofte er noget større.
MEN som udgangspunkt vil det altid være det bedste at holde hver art for sig selv, hvis dette er muligt.
Fredning:
Den Dalmatinske landskildpadde er fredet ligesom de fleste andre europæiske landskildpadder. Den er placeret på liste 2, CITES A og kræver derfor CITES-certifikat. Ved køb/salg er billeddokumentation et krav, indtil skildpadden er 10 cm. Herefter skal skildpadden chippes og CITES-certifikatet ombyttes.
Læs mere på www.mst.dk
Den dalmatinske landskildpadde er efter min mening en fantastisk lille skildpadde”art”. Den er ekstremt robust og passer rigtig godt til det danske klima. Dens størrelse og adfærd gør samtidig, at man kan holde denne art på et mindre areal end eksempelvis østarten af græsk landskildpadde,Testudo hermanni boettgeri.
