OBS! ny billed serie af anlægget sæson 2021 i bunden af denne menu

Når man holder europæiske landskildpadder på vores breddegrader, er det faktisk muligt, at holde dem ude hele året, forstået på den måde, at de er udendørs fra marts/april til oktober/november, herefter går de i vinterhi, og om man vil lade vinterhiet foregå ude under kontrollerede forhold eller i et køleskab, kælder, skure m.m. er op til en selv.

Men i de varme periode kan de sagtens trives udendørs, jeg er dog af den opfattelse, at man skal bruge de hjælpemidler, der nu engang står til rådighed for en - det kunne være et drivhus eller mistbænk og have varmelamper, som kan tændes i tilfælde af dårlige perioder.
Jeg vil på denne side prøve at gennemgå, hvordan jeg har anlagt mine udendørsanlæg, det er nødvendigvis ikke den måde andre skal gribe den an på, men jeg håber og kunne give lidt inspiration til samt lyst til at lave et naturtro anlæg efter bedste evner. Hvis man laver anlægget "rigtigt", får man et stykke natur ind, hvor både insekter, fugle, frøer, firben kan bruge anlægget til noget. Jeg ser ofte et par solsorte bade i skildpaddernes små damme, jeg finder af og til en salamander og frøerne ligger gerne i dammene om aftenen i de varme perioder.

Det skal indskydes, at i vinteren 2020/21, gennemgår mine anlæg en større renovering, derfor kan der gå nogle år, inden man rigtig kan se, hvordan dette har udviklet sig. Der skal nok løbende komme billeder

Placering

Inden man starter med at anlægge et skildpaddeanlæg, skal man finde ud af dets placering. Det første man skal tænke på er, at placeringen skal være det mest solfyldte sted man har, skygge til dyrene kan man altid lave. Hvis den placering nu f.eks. er i forhaven lige ud til en befærdet vej, hvor alle kan se lige ned til, og skildpadderne derfor bliver udsat for støj og udstødningsgas, må man dog gå på kompromis med dette. Hvis man samtidigt har et område af haven, som måske er ideelt med sol, god placering i forhold til hus osv., men området hver vinter oversvømmer, da grundvandet står højt, skal man også lige her tænke sig om, for hvis en skildpadde smutter hen over efteråret, graver sig ned i anlægget og grundvandet stiger, måske ligefrem en halv meter over den, så kan den godt få store problemer med at overleve. Der er mange ting, man skal tænke over inden man anlægger sådan et anlæg, men det man skal huske på er, at her skal skildpadderne gå fra de vågner af vinterhiet, og til de engang skal i det igen, så er det vigtigt, at placeringen er i orden. Og man kan sagtnes integrere anlægget, så det ikke bare er en stor del af haven, men ligefrem den største. Mine anlæg ligger midt i haven, da det var her, de fleste betingelser var opfyldt, og folk som kommer på besøg og sidder på terrassen foran anlægget, syntes alle det er en fornøjelse, og sidde der og se på skildpadderne støje rundt.

Hvor stort

Anlægets størrelse afhænger selvfølgelig af, hvor mange dyr man har, og hvilke arter man taler om, f.eks. den Dalmatinske landskildpadde Testudo hermanni hercegovinensis, er den mindste og faktisk i perioder også en af de mest rolige skildpadder. Jeg ser sjældent mine fare af sted som jeg b.la. ser med de græske Testudo hermanni, dermed kan man sagtens lave et mindre anlæg til dem end til de andre. Det afhænger også af havens størrelse og måden den er på. Man siger som udgangspunkt, at en voksen græsk landskildpadde Testudo hermanni, skal have minimum 1 m2, men det vil altså ikke sige, at man kan have 10 stk. på 10 m2 efter min mening - jo flere dyr jo mere plads - skildpadderne skal helst ikke komme til at rande skjoldene af hinanden pga. pladsen. Rigtig mange spørger hvor lidt plads man kan give dem, efter min mening skal man tænke ”hvor meget plads har jeg mulighed for at afgive til dem”. Når man har fundet ud af, hvor meget plads man kan give dem, kan man finde ud af antallet af dyr, det afhænger igen af dyrenes temperament. Nogle han skildpadder har mere temperament end andre. De gange jeg har fået nye hanner, kan de sagtens slås i dagevis, så hvis ikke de havde godt med plads til at flygte og gemme sig for hinanden, kunne det gå galt, så her kan pladsen være afgørende. Men hvis ellers man finder sig nogle rolige dyr, kan der faktisk godt gå en del på lidt plads, det kommer helt an på skildpadderne.

Materiale til indhegning

Når placeringen er fundet, og man har fundet ud af hvor stort osv., skal man have hegnet området ind på en eller anden måde. Skildpadder er rimelige gravere, så det er vigtigt, man får gravet nogle plader, fliser eller lign. i jorden, gerne 50 cm under jordens overflade. Jeg har aldrig oplevet en skildpadde grave helt ude ved kanten, måske fordi det er lerjord vi har i haven, men jeg vil heller ikke give dem chancen for dette.

Jeg har brugt nogle gamle tagplader lavet i eternit, som er gravet under overflade, disse forgår ikke i min tid og sikkert heller ikke skildpaddernes.

Valget af hvilke materiale man skal have oven for jorden og den dermed synlig del er helt op til en selv, og hvad man synes passer ind i ens have. Skildpadder er gode klatrere, så man skal også lige tænke dette ind. Man skal samtidig lave det i noget materiale skildpadderne ikke kan kigge gennem, jeg så for mange år siden et anlæg på en 10 kvadratmeter, hvor indhegningen var lavet i nogle rammer med volierenet, de kunne ikke forstå at skildpadderne buldrede ind i indhegningen hele tiden. Skildpadder er ikke klogere, end hvis de kan se frem, jamen så kan man også komme frem. Samtidig har vi set flere eksempler på skildpadder der har kravlet i både volierenet og hønsenet, så det er altså et no go.

Jeg har set mange forskellige løsninger til materialevalg, både fliser, kantblokke, mursten, eternit plader, rundstokke og terrassebrædder, som jeg selv bruger, så mulighederne er mange, det handler blot om at finde den løsning, man bedst kan arbejde med, har råd til og syntes passer bedst ind. Hvis man ofte laver om er træ helt klart at foretrække.

Her på matriklen er indhegningen lavet af terrassebrædder, der er sat fast på nogle trykimprægnerede stolper, i jordoverfladen er der et bræt på tværs, oven på disse står der to terrassebrædder i højden (terrassebrædderne er nogle 14,5 cm) og oven på disse er der lagt et terrassebræt, så man kan sidde på dette, brættet går ud over kanten, så skildpadderne ikke kan klatre over dette, det giver en samlet højde på 35 cm, det anbefales man har en højere kant, men med brættet på tværs kan de ikke komme til at kravle ud, især i hjørner med 90 grader skal man sikre sig med lignende, da denne vinkel er ideel for skildpadder at kravle op af. På ydersiden har jeg plantet buksbomhæk, for at give lidt farve, så det ikke bare er rå træ det hele.

Alle de jordhøje eller forhøjninger jeg har lavet i mine anlæg, er dog anlagt med noget god muldjord, gerne harpet eller hvis man kan få fat i noget sandmuld, de jordtyper har en super god krummestruktur, jorden er let at holde fugtig (f.eks. på æglægningsområder), uden den bliver for våd, skildpadderne kan nemt grave i det, hvad end det er for at grave sig ned for sommervarmen eller vinterhiet, samtidig er det perfekt for skildpadderne at grave sine æg ned i, da deres huller har nemt ved at holde, mens hun graver, hvis jorden bliver for porøs (gør den nemt hvis man blander for meget sand eller vasket grus i) styrter reden/hullet nemt sammen, og så stopper hun med at grave der.

Ved valget af muld, som er let drænende, sørger man samtidig for, at evt. græs nemt kan fjernes, jeg har flere stedet suppleret op med at blande lidt stabilgrus sammen med jorden, så det ser mere naturligt og ikke bare ligner nogle blomsterbede. Men hovedparten af områderne her består af muld de nemt kan grave i.

Hvis man virkelig gør et stort forarbejde her, selvom det måske virker lidt overflødigt og lidt som en kedelig arbejdsgang, får man altså bare et anlæg, der er så meget lettere og holde, ser godt ud og skildpadderne vil bruge områderne fuldt ud.

Et af anlæggende under renoveringen, bemærk blandingen af stabilgrus og muldjord, de to bundlags typer vil med tiden glide ud i et så overgangen ikke er så markant og ikke mindst vil beplantingen i løbet af få år blive mere markant og fylde mere. i anlægget her går der Dalmatinske landskildpade Testudo hermanni hercegovinensis & Mauriske landskildpadder Testudo graeca ibera

Indretning

Indretningen er nok det absolut sjoveste ved selve processen ved at lave skildpadde anlæg. Det er her man virkelig kan sætte sit præg, men det vigtigt at forstå, at selvom man har indrettet anlægget på en måde, skal man ikke være bange for at lave det om, hvis det ikke virker, som det skal, eller det giver mere mening at have en busk der i stedet for. Ved indretning skal man kigge lidt på, hvor solen eksempelvis rammer først og sidst, lave nogle gode solpladser rundt i anlægget så skildpadderne hele dagen kan finde lidt sol, hvis det er muligt. Jeg vil som det næste her beskrive de enkelt detaljer i indretningen lidt mere specifikt, husk på, det er måden jeg gør det på, og som jeg har erfaring med virker, det er ikke nødvendigvis det rigtige, eller den måde man selv vil gøre det på.

Solplads

Solpladserne er de vigtigste steder i anlægget - skildpadderne kan ikke leve uden solens UV lys og varme, så det er vigtigt, at man laver flere områder, hvor de kan sole sig på, alt afhængig af, hvornår på dagen det er. Ofte har flere opdaget at rundt langs kanten er der tit sol, og her kan skildpadderne ligesom lægge sig opad så skjoldet ligesom vinkler mod solen, derfor er der fri passage rundt langs hele min kant. Ellers har jeg forsøgt at lave solpladserne, så der ligger nogle store flade sten, disse bliver hurtigt tørre og varmer også hurtigere op, så de kan afgive lidt varme. Jeg har samtidig forsøgt at lave lidt læ i disse områder med nogle små lavt voksende buske, disse skal dog holdes nede og klippes ind, så de ikke tager for meget af pladsen.

Her to eksempler på Bredrandet landskildpadder Testudo marginta, der solbader langs kanten, udover der ofte er sole langs en af kanterner har de også mulighed for som det ses på billederne at lægge sig på skrå såhele skjoldet kan få sol

Høje/niveauforskelle

At have et helt fladt anlæg med lidt små buske er ikke nogen helt god ide, skildpadderne har rigtig godt af og gå lidt op og ned, dette styrker deres muskulatur, men også for på den måde ikke at kunne overskue anlægget af en gang, samtidig har man bedre mulighed for at flygte, hvis man er en hun med en brunstig han i hælene, eller en han der er ved at få bank af en anden. Samtidig giver disse høje eller niveauforskelle bare så meget mere struktur, og dit anlæg kommer til at se så godt ud med dem. Siderne på højene skal selvfølgelig ikke være så stejle at de har problemer med at vandre op ad dem, men det gør ikke noget, at nogle af dem har lidt hældning på, dette udfordrer bare skildpadderne endnu mere.

Sten og trærødder

Er der noget der giver et fedt udseende, er det natursten, trærødder, døde træer, grene eller lign – Vi kender selvfølgelig alle sammen godt de typer, som tager en grim sten, kaster den ind i anlægget oppe fra terrassen med en kop kaffe i den ene hånd, og når stenen så rammer jorden, ligner det bare et stykke natur fra Sydeuropa spot on - Og så er der os andre, som bøvler med den samme FLOTTE sten en hel weekend for til sidst at fjerne den helt i afmagt, fordi det mest af alt ligner noget, der er løgn.

Når det så er sagt, synes jeg bestemt man skal gå i kast med at bruge natursten, de er bare super flotte og kan i flere tilfælde gavne anlægget, men man skal også passe lidt på med dem, de er ofte noget større og meget tungere end skildpadderne, så hvis ikke de anbringes rigtigt, kan de i værste tilfælde skade dyrene.  Jeg bruger meget flade sten som bliver gravet ned i niveau eller så de stikker lidt op her og der, samtidig kan man bruge dem som afslutning på en jordhøj, man har lavet godt høj, i det tilfælde er det smart og lave en stenmur som afslutning, og med den rigtige placering har man en solplads med lidt læ. Alt i alt er sten altså rigtig fin og naturlig dekoration, men de fylder også lidt, hver gang man lægger en sten som fylder uden skildpadderne kan bruge den til noget tager man lidt plads fra dem.

En god ven havde for mange år siden lavet en super fin stenbunkr i anlægget, den var lavet ud efter noget han havde set på en rejse i Sydeuropa og var dekorativt virkeligt flot, men den fyldte flere kvadratmeter, skildpadderne var samtidig begyndt og kravle på den, og flere gange dagligt måtte han vende skildpadderne, da de lå på skjoldet oppe i stenstakken. Derfor skal man tænke sig rigtig godt om, når man bruger natursten.

Døde træer og rødder kan også være super dekorative, evt. gravet lidt ned så det ligner det stammer fra anlægget, her kan insekter flytte ind, fugle får måske øje på dem og vupti, mere liv i haven.

Sten og grene findes ofte i naturen, men man skal selvfølgelig spørge om lov til indsamling, inden man bakker Brenderup traileren til og fylder på. Ofte ligger der store stenstakke ved bønder rundt omkring og mange af disse vil gerne af med stenene uden beregning, da de bare ligger og fylder for dem, så spørg evt. lidt rundt.

Æglægningshøjen

Her skal man altså kræse lidt om det, æglægningshøjen skal helst være en høj, der skråner mod syd. Da mine skildpadder som regel begynder deres graveri fra ca. kl. 10-18 har jeg fundet et sted til dem, hvor solen står på i det tidsrum, man kan jo evt. have flere høje hvis dette giver bedre mening for en. Jeg har bygget dem sådan op, at der er nogle store sten som mur på ”bagsiden” for at skabe en solid kant, herefter er der plantet lidt små buske rundt om, som ligesom skaber lidt læ og samtidig kan holde lidt på fugt og jorden. Jorden er fin harpet sandmuld, som jeg vander fra tid til anden i foråret, hvis ikke vorherre selv gør det. Jorden løsner jeg inden sæsonen går i gang, og så holder den sig fin porøs ind til næste sæson. Tidligere lavede jeg en rigtig fin høj med sten hele vejen udenom i perfekt skråning, lækker jord osv. Der var bare et problem. Skildpadderne lagde æg på højen længere ovre, her var jorden og området åbenbart bedre, så med tiden lavede jeg den mere æglægningsvenlig, men blot fordi man laver æglægningshøje og gør alt hvad man kan for dem, kan de sagtens finde på at tage et (efter vores mening) uegnet sted.

For nogle år siden lavede jeg lidt om, fjernede noget græs osv. En af mine hunner valgte samme år, at det var lige netop her, hun skulle lægge æg, solen var der godt nok, men jorden var sten hård og tør, det betød åbenbart ikke noget og i begge tilfælde startede hun sidst på eftermiddagen og var færdig omkring kl 20.

Jorden skal som sagt have en god struktur, ikke for fin så den styrter sammen hele tiden, men heller ikke for hård så den ikke er til at grave i - samtidig skal alle større sten fjernes, i mange tilfælde, når mine hunner stopper deres redegravning, er de ofte stødt på en sten eller lign., og det er ret frustrerende og have en hun som næsten er færdig med sit graveri, for så at støde på en sten og forlade stedet uden æglægning.

Beplantning

Når man har fundet et egnet område, hegnet det ind, fyldt jord og grus i anlægget, dekoreret med sten og rødder, lavet æglægningshøje og solpladser og lavet gennemsteder, så mangler der kun det sidste, men ikke mindst det vigtigste. Nemlig beplantningen - det er ganske enkelt den, der sætter prikken over I`et. Men hvilke planter skal man vælge? Man kan sagtnes købe sig fattig på planteskolen, og somme tider kan det være svært og overskue, hvordan der skal plantes lige her og nu, derfor kan det være en god ide og plante anlægget til over nogle sæsoner, så man ligesom også fornemmer, om skildpadderne nu bruger de pladser, som tiltænkt, og om der skulle stå nogle små træer og buske.

Beplantningen skal bruges til at skabe skygge og læ, i den forbindelse kan man, hvis man planter rigtigt, skabe nogle solpladser hvor temperaturen øges, og det er bestemt et plus, men beplantningen skal ikke tage overhånd, hvilket den let gør. Mange gange får man plantet nogle små buske og træer, men inden man får set sig om er de 3 meter høje eller 3 meter brede, fylder en del, skygger og er bare i vejen - i gang med saksen og når man så er færdig med sin mere eller mindre korrekte beskæring, ligner busken ganske enkelt noget der er løgn - frem med spaden, op med busken og plante en ny. Jeg anbefaler man planter små lavt voksende buske, jo lavere de er, jo lettere har man ved at holde dem, de skygger ikke nær så meget, og det ser en smule mere naturligt ud.

For de større træer og buske handler det om, at begrænse dem lidt, så de ikke får for meget magt, fylder og skygger for meget - har man et lille anlæg skal man være lidt påpasselig med at bruge dem, har man et stort anlæg kan man godt give den lidt gas og bruge nogle stykker, men husk og beskære disse og holde dem godt nede, det giver også meget til et anlæg der er planter med lidt højde på, det skaber lidt mere liv på en eller anden måde

Mit plante valg er lidt en blanding af stedsegrønne planter, som giver lidt farve hele året, blandet med lidt løvfældende som samtidig får nogle flotte blomster i løbet af sæsonen - for flere af buskenes vedkommende bliver de naturligt noget større, end jeg tillader dem det, jeg klipper altid lidt i dem om foråret, inden sæsonen går i gang, det er vigtigt at disse buske ikke skygger for meget. Deres lave vækst gør dem samtidig ideelle til at skildpadderne graver sig ned under dem i varme perioder eller for vinteren - de kan samtidig være med til at give lidt et naturlig look, når man skal prøve og efterligne de naturlige levesteder. For både hebe og rosmarin kan det være en god ide at pakke dem lidt ind med nogle granris om efteråret da de kan være lidt udsatte for frost. Når man placere disse buske skal man ikke være bange for at prøve noget, plante dem lidt skævt, mellem nogle sten eller steder hvor man ikke umiddelbart ville have plantet dem - naturen er heller ikke perfekt og her ser vi tit buske og træer stå mærkelig steder, stå skråt og ja nærmest mere i vejen end hvad godt er, men på den måde så får man det til at ligne natur mere og mere. Og bliver man træt af placeringen med tiden, så graver man den op, sætter et andet sted eller kassere den.

Eksotiske planter

Man kommer ikke uden om at eksotiske planter lige giver det allersidste, som gør det virkelig ser ud som et stykke af Sydeuropa hjemme i haven, men det er altså ikke altid bare lige med disse planter, mange af dem kan kun tåle ganske lidt frost, nogle af dem slet ikke noget og hvad så, ja så det i krukker, ind om vinteren og ud og plantes igen næste forår. Tidligere brugte jeg en del agaver som vi kender mest herhjemme som en krukkeplante, disse tåler en smule frost, men ikke særlig meget og slet ikke, hvis der er vind med indover, jeg blev dog en smule træt af de store agaver, da de er trælse at håndtere, ikke nok med de var halvtunge, så var de også mere eller mindre umulige og komme tæt på når de skulle plantes. Så i dag bruger jeg kun størrelser der er til at håndtere uden for meget besvær, samtidig bliver de plantet i plastpotter, som jeg graver ned i anlægget, på den måde kan de nemt flyttes om efteråret

Vinterhårdføre eksotiske planter

I start 00`rne blev det mere almindeligt at bruge vinterhårdføre palmer som Hørpalmer Trachycarpus fortunei, Europæiske dværgpalmer, Chamaerops humillis - disse palmer skulle kunne holde til temperaturer ned til minus 15-18 grader, mange palmer gik dog til efter blot få år. Palmerne døde, som regel pga. den hårde vind, vi har her i Danmark om vinteren eller af udtørring hen over vinteren, jeg bruger selv de førnævnte palmer. Dem der står på friland bliver hver vinter, når de lover kulde og frost, dækket til med et lille hus lavet af lægter, beklædt med gennemsigtig presenning, rundt om bliver der dækket til med blade så jorden ikke fryser til, hvis vi skulle få vinter, dette har virket for mig, og jeg har haft palmer flere år efterhånden i frilandsanlægget. En anden vinterhårdfør palme, som er meget almindelig i Danmark, er Trævlet Palmelijle, Yucca filamentosa, den er meget brugt i den danske have, de får en utrolig flot blomsterstand, og palmens facon gør, at jeg tit ser dyr gemme sig under disse.

Eksotiske planter gør bare lige det sidste, der er ofte en smule arbejde ved dem, men hvis man kan klare det så er det bare i gang med disse

Alt i alt skaber man bare et super flot anlæg ved at bruge lidt tid på beplantningen, det skaber et flot look, skygge, læ til dine sol pladser, med de rigtig planter kommer der også insekter, sommer fugle og fugle til anlægget da de kan bruge de forskellig buske til diverse ting, men skal bare kaste sig ud at plante anlægget til, men stadig tænke nogle år frem. Så man ikke risikere at skal starte forfra igen

Drivhus & Mistbænke

Selvom vores klima bliver varmer og varmer, mener jeg det næsten er uundværligt og have et drivhus eller mistbænk til sit ude hold af europæiske landskildpadder, disse huse bliver ofte varme og tørre og efterligner bedre de naturlig klimatiske forhold, kunne man så ikke bare holde dem der hele året? Ideen var jo god nok, men man skal huske på at luften i sådanne huse ofte er meget stillestående, klimaet måske lige tørt nok og sidst men ikke mindst, så er de fleste drivhuse og mistbænkes glas ikke UV gennemtrækkelig, de får ganske enkelt ikke noget UV herinde eller i hvert fald meget lidt.

Men husene er ideel til de tidlige forårs- og sene efterårsmåneder, samtidig bruger jeg dem til at overvintre ude, de bruges samtidig flittigt i de perioder hen over sommeren, hvor varmen ikke er til stede, her har jeg før målt 20 grader en kold sommerdag, hvor udendørstemperaturen ikke var meget over 10 grader. Ved denne hjælp kan man lettere holde landskildpadder ude hele året uden sygdomme, da de nemmere kan blive varmet igennem og på den måde opretholde deres ideelle funktionstemperatur.

Men hvad skal man vælge? Her kommer det meget an på hvor stor ens have og anlæg er, det store anlæg jeg har, hvor der går Græske landskildpadder, Testudo hermanni boettgeri & Bredrandet landskildpaddder, Testudo marginata, har et drivhus tilknyttet fra Juliana på 27 m2, hvor dyrene har adgang til de ca. 18 m2, resten er en lille terrasse, hvor man kan sidde og kigge på skildpadderne. Det lille anlæg hvor der går Dalmatinske landskildpadder, Testudo hermanni hercegovinensis & Mauriske landskildpadder, Testudo graeca ibera har tilknyttet en mistbænk på 2 m2 af mærket Haltop, som er produceret i Tyskland og specielt lavet til landskildpadder, glasset i disse skulle være UV gennemtrængelig, i modsætning til almindelig glas og polycarbonat.  Det er en super kvalitets mistbænk, som bare holder, den på billedet er 15-20 år gammel, og det kan dårligt ses, men de er også rigtig dyre, hvilket kan få de fleste til at falde fra.

Både det store drivhus og mistbænken virker som det skal, mistbænken holder bedre på varmen og bliver hurtigere varmet op, da det ikke er så stort, men drivhuset har bedre adgang og bliver derfor lettere at besigtige og nyde i det tidlige forår. Både drivhuse og mistbænke kan man købe i diverse byggemarkeder og indkøbscentre, og de kan fås til rimelig priser

Hvis drivhusene eller mistbænkene er store nok (eller dyrene små nok), kan man sagtens skabe nogle små miljøer i disse, og ikke bare et opholdssted til dem, plant evt. lidt planter som måske ikke tåler de danske vintre så godt, i disse huse kan de ofte holde sig noget bedre, hvis man bare husker og vande.

Varme lamper

Dette emne er bestemt et, der kan dele vandene lidt - i naturen er der jo ikke varmelamper, og der er bestemt også dårlige dage rent vejrmæssigt hen over sommeren, men hvis man kigger den gennemsnitlige temperatur i Sydeuropa, er den, ikke overraskende, noget højere end herhjemme, hvilket gør dyrene hurtigere bliver varmet op.

Jeg har hængt varmelamper op i mit drivhus og mistbænk, som er beregnet til det tidlige forår, når dyrene kommer op fra vinterhi. I Danmark har vi ofte en lun periode i tidlig forår, som gør mine kommer frem, herefter ser vi tit en kold periode med nattefrost, her hjælper lamperne om dagen, så der kommer lidt aktivitet. Samtidig bruger jeg dem, hvis vi har længere perioder, hvor vejret er koldt og vådt hen over sommeren, hvilket forekommer ret tit desværre. Om efteråret kan jeg godt finde på at bruge dem ret sparsomt, hvis vi kommer i kold periode ret tidligt, men aldrig længere end til november, og lamperne bliver hævet til ca. 70 cm over jorden, hvilket gør skildpadderne fornemmer der er varme, men at den er aftagende, som den også naturligt ville være.

Men er det nødvendigt?

Det er jo et rigtig godt spørgsmål, som jeg ikke kan give et korrekt svar på - mange argumentere for, at varmelamper ikke er naturlige, men samtidig holder på, at vi skal holde vores dyr så naturligt som muligt, hvilket jo også må omfatte deres naturlige omgivelsestemperaturer. Gennemsnitstemperaturen er som sagt højere i Sydeuropa, og der er flere solskinstimer end i Danmark, det er jo også årsagen til, der ikke lever skildpadder naturligt i Danmark. Jeg tror rigtig mange af de syge skildpadder, vi fra tid til anden ser og læser om herhjemme, ganske enkelt går for koldt.

Hvis krybdyr går for koldt, slider det ganske enkelt på deres immunforsvar og deres krop generelt. Hvordan man vil løse dette udendørs, kan være lidt svært, men især væksthus kan hjælpe godt på vej og så nogle varmelamper til dårlige tider. Men jeg kender også en del, som holder europæiske landskildpadder udendørs, uden varmelamper, hvor det fungerer fint, så er det måske pjat med varmelamper? Jeg skal ikke gøre mig til ekspert i dette, men mener stadig, at varmelamper kan bruges i perioder hen over sommeren. Husk på dine skildpadder lever varmere steder end Danmark og har brug for varmen til at fungere og holde sig sunde og raske.

Vand damme

Jeg tilbyder frisk drikkevand til mine skildpadder hver dag - dette drikkevand kunne blot tilbydes i en vand skål, underskål til en potte eller lign., men når man nu har gjort så meget ud af anlægget, kan man lige så godt lave en lille naturtro dam. Jeg har støbt nogle små damme rundt i mit anlæg og dermed skabt et lille miljø omkring disse, de er nemme at rengøre og skaber endnu mere liv. Udover skildpadderne drikke af disse, ser jeg tit havens fugle både drikke og bade i disse, diverse insekter sværmer om disse og i de varme perioder ligger frøerne og sopper i disse.

Jeg har støbt dem i beton, hvor jeg har lagt let volierenet i, som fungere som armering, det øverste lag beton har jeg blandet lidt brun betonfarve i, det gør, at det ser mere naturligt ud. Rundt om dammene har jeg plantet lidt buske og efeu for at få det til af se mere naturligt ud. Formen på disse er jo helt til fri fantasi, og hvordan det lige passer ind i ens anlæg, dybden på mine ligger på ca. 5 cm, på den måde kan de samtidig soppe lidt i varme perioder hvis de lyster disse.

Neden under eksempler på mine damme

Den måde jeg holder mine skildpadder udendørs eller har lavet mit anlæg på, er nødvendigvis ikke den rigtige, eneste eller bedste måde, men den fungerer for mig, og jeg har haft meget glæde af anlæggene - det vigtigste er at huske på, at dit anlæg aldrig bliver færdigt, der er altid plads til forbedringer og nye tiltag, man skal aldrig være bange for at skrotte dele af det, man har lavet, hvis det ikke fungerer, så er det blot at prøve noget nyt. Hen over vinteren 2020-2021 har jeg renoveret mine anlæg, neden undere her er der lidt billeder af denne proces, her kan man se hvordan det somme tider foregår, og hvordan det hele kan se lidt kaotisk og uoverskueligt ud, inden det hele når op i en højre enhed, god arbejdslyst på anlæggene derude.

Renoveringen 2020-2021

Anlægget som det så ud i efteråret 2020, anlægget skulle deles op og var efterhånden groet noget til, samtidig var er flere områder skildpadderne ikke udnyttigt til fulde, derfor blev det besluttet at renovere anlæggende

Det store anlæg

Billeder af første sæson med de ny renoveret anlæg, bemærk hvor hurtigt vækster vokser og groer til og giver anlægget karakter, jeg har allerede beskåret en del i anlæggets planter