Vinteren 2018, var mild indtil den sidste del som i den grad bød på både hård frost og sne, billedet her er taget 8 mart 2018, ugen efter vågnede de første skildpadder, og tre uger efter faldt der 35 cm sne påske søndag.

Det at lægge sine skildpadder i vinterhi har udviklet sig utrolig meget i de 20 år, jeg har holdt skildpadder.

Jeg vil på denne side prøve og give et indblik i, hvordan jeg gør, og hvordan jeg også selv har udviklet min metode. Måden jeg gør det på, er ikke nødvendigvis den rigtigste måde at gøre det på, men til gengæld en måde jeg har haft stor succes med og samtidig en måde, der ikke er det store arbejde i.

Da jeg i sin tid startede med at holde landskildpadder, var der ingen hjemmesider om skildpadder - Dyrenes Beskyttelse havde en enkelt side, hvor der lige stod lidt om græsk landskildpadde, det var det, krybdyr og NHF forummet var heller ikke startet op, dette kom dog inden for ganske få år, så den første rigtig viden jeg fik om dyrene var gennem de bøger, jeg kunne finde i boghandlen og på biblioteket, og de fleste af disse var af en noget ældre dato.

I stort set alle bøger jeg læste, stod der meget lidt om vinterhi til landskildpadder, emnet virkede meget lidt udforsket og som et område, der var svært og forbundet med stor risiko. Flere steder jeg læste, var der nærmest advarsler om ikke at lægge sine dyr i vinterhi, medmindre man var meget erfaren inden for emnet, dette har heldigvis udviklet sig meget - jeg har prøvet at pensle ud, hvor enkelt og nemt det egentlig er for mig, og samtidig håber jeg, dem som endnu ikke lægger sine skildpadder i hi vil begynde med dette.

Hvorfor vinterhi?

Hvorfor lægge sine europæiske landskildpadder i vinterhi? Det spørgsmål hører jeg en gang imellem, og det var også et spørgsmål, jeg stillede mig selv, da jeg begyndt med landskildpadder i sin tid. Jeg læste på et tidspunkt i et tysk reptilblad, af noget ældre dato (måske tilbage fra 80`erne), at vedkommende ikke mente vinterhiet var en nødvendighed, skildpadderne gik jo i naturen kun i hi for at overleve, så længe vi i fangeskab havde et sted, de kunne gå og opretholde en god temperatur og levevis, var det jo fint. Tja, det lød jo dengang egentlig rigtigt i mine øre, samtidig var de få metoder, jeg havde læst og hørt om lidt indviklet, syntes jeg, så de første år jeg holdt landskildpadder, kom de hvert efterår, sådan omkring midt/slut oktober alt afhængig af vejret, ind i et indendørs terrarie.

Efter få år, hvor jeg selvfølgelig var blevet meget klogere og samtidig var kommet i kontakt med flere forskellige folk, som virkeligt vidste noget om landskildpadder, blev spørgsmålet dog igen taget op. Skildpadderne ville blive mere aktive, de ville have bedre parringsevner, man ville få æg mere ”normalt”, de ville få et bedre immunforsvar, leve et længere liv, og så er det jo en naturlig del af deres liv. Det var bare nogle af de ”påstande,” som kom, for hvorfor man skulle lægger sine skildpadder i vinterhi.

Jeg var nu ikke helt sikker - mine landskildpadder var aktive nok, der kom æg i løbet af sommeren, og jeg syntes ikke, jeg kæmpede særlig meget med sygdomme ved mine dyr, men da jeg først fik prøvet det og kunne sammenligne (jeg havde taget halvdelen af min flok og lagt i hi og ladet den anden være vågne, for en sikkerheds skyld), må jeg da indrømme, jeg kunne se fordelen ved et hi. Det virkede jo næsten ikke, som om der var noget gang i de dyr, der havde været vågne hele vinteren i forhold til dem, der havde været i hi, de skildpadder der havde været vågen hele vinteren kom stort set kun frem, når der var sol og 20 grader, hvorimod dem der havde været i hi, var aktive stort set hver dag uanset vejret.
Dengang de ikke kom i hi, var der flere dyr, der i efteråret eller i løbet af en våd periode om sommeren blev en smule forkølet, dette stoppede også efter jeg begyndte at lægge dem i vinterhi. Æglægningen blev også mere almindelig i forhold til før.

Alt i alt var det en utrolig positiv udvikling mine skildpadder gik igennem, efter jeg begyndte med at lægge dem i hi, og jeg vil aldrig undvære dette til mine europæiske landskildpadder.

Forberedelsen til hi:

Gennem hele sæsonen holder jeg et vågent øje med dyrenes helbredstilstand, dette kan lyde som stort arbejde, men handler mest af alt om at holde øje med, at dyrene har det godt. Hver skildpadde har deres egen måde og gribe dagen an på, lidt ligesom os mennesker, oftest ligger de samme sted og sover, kommer frem for at spise på samme tid, bruger den samme solplads osv. Derfor vil man oftest også opdage, hvis en skildpadde er syg eller på anden måde har det skidt.

En gang hver måneden tjekker jeg alle dyr igennem, øjnene bliver tjekket om de er klare, næseborene skal være tørre og uden udflåd, og hvis det er muligt, kigger jeg i munden på dem, kloakåbningen bliver også tjekket. Alle skildpadders vægt bliver nøje tjekket for at sikre, de kan holde vinteren over

Når tiden for vinterhiet nærmer sig, holder jeg et ekstra øje med dem, det er nemlig her evt. sygdomme skal tages, hvis man skal have dem i hi, ellers forholder det sig egentlig sådan, at de selv mere eller mindre klar gøre sig til det uden min hjælp, og sådan skal det også være

Når skildpadderne er kommet i ind drivhuset, har de hele tiden adgang til frisk vand, og jeg fodrer stadig et par gange om ugen. De plejer dog ret hurtigt og miste interessen for foderet. Før i tiden tændte jeg de varmelamper, der hænger i drivhuset, i oktober når padderne kom ind, men da de kun brugte dem ganske lidt, og jeg måske egentlig indså det var lidt overflødigt, er jeg stoppet med dette. Alt efter vejret går der som regel 3-5 uger, fra de bliver lukket ind, til der er helt ro. Her er der igen stor forskel på hver padde, nogen graver sig ned i de bøgeblade, jeg har spredt ud i drivhuset samme dag, som jeg lukker dem ind i drivhuset, og andre kan gå til slut november/start december, hvis det har været mildt i vejret, der plejer dog og blive ro midt i november.

Når der har været ro i ca 14 dage, finder jeg alle skildpadderne, eller rettere, dem jeg kan, her bliver de lige vejet og tjekket hurtigt igennem, om jeg mener, de stadig er klar til vinter hiet, herefter bliver de gravet ned.

I midten af drivhuset har jeg gravet en palletank ned, som er delt på midten, den er gravet ned, så den er ca. 10 cm under terræn. Den er fyldt op med ugødet sphagnum - det er meget vigtigt, det er UGØDET spagnum, som gennem hele sæsonen bliver vandet jævnligt. Det passer fint med, at når palmerne bliver vandet, så får området lige en tur, så jorden er godt fugtig (ikke våd). Det er vigtigt, at substansen som skildpadderne ligger i, er fugtig. Dette skyldes, at skildpadderne absorberer fugt gennem huden igennem vinteren, hvis de mangler, hvis substansen er for tørt, kan de risikere at dehydrerer.

Årsagen til at jeg bruger denne halve palletank skyldes, at grundvandet kan stå højt her, hvor vi bor. Der hvor jeg boede før i tiden, var grundvandet ikke et problem, og her blev skildpadderne bare gravet ned i jorden, så var det det. Men allerede det første år jeg boede her, fik jeg problemer med dette.

Efter en periode med megen regn i januar opdagede jeg, at vi havde vand i kælderen, og besluttede mig herefter for at tjekke dyrene, og til min store bekymring lå alle skildpadderne nærmest i mudder, så klokken 22.00 en torsdag aften, var jeg ude og finde alle skildpadderne i drivhuset og lægge dem i murerbaljer for så dagen efter, at grave disse baljer i jorden i stedet. Ingen skildpadder led nogen nød, og alle kom op friske til foråret, som om intet var hændt, men det kunne være gået galt. Så jeg tog beslutningen om at skære en palletank over og grave denne ned, på den måde kunne jeg også bedre styre fugtigheden i spagnummen.

Skildpadderne bliver gravet ned så de har ca. 35-40 cm spagnum over sig, oven på jorden lægger jeg gerne et lag tørrede blade, ca. 10 cm, som samles i løbet af efteråret, herefter lader jeg dem bare ligge, og hvis ellers temperaturen er over frysepunktet, isolerer jeg ikke yderligere, da jeg mener, det er bedre jorden kan få lidt luft, og skulle der komme en nat eller to med nattefrost gør jeg stadig intet. Hvis der derimod bliver meldt om natte- og dagsfrost, lægger jeg et par vintermåtter over hele området, som går ca. 50 cm ud over området. Hvis frosten bliver værre, bliver der lagt yderligere et lag på osv. Før i tiden brugte jeg halm til at isolere med, det virkede upåklageligt, og kan kun anbefale dette, men med tiden syntes jeg det blev nemmere med vintermåtterne, som dog også er noget dyrere. Jeg har købt et par bil termometre i Biltema, her kan jeg måle både temperaturen nede ved selve dyrene og temperaturen i drivhuset. Jeg har aldrig oplevet at temperaturen har været længere nede end 3 + grader, i dette tilfælde smed jeg et par vintermåtter ekstra på, og i løbet af to dage var den steget til 5 + grader. Hvis temperaturen igen stiger til plusgrader udenfor, og vejret er stabilt, tager jeg vintermåtterne af igen for at give noget luft, om det har nogen god virkning ved jeg ikke, men jeg syntes bedst om at gøre dette

Start december måned, der har nu været fuldstændig ro i minimum 14 dage i drivhuset. Alle skildpadder bliver vejet og tjekket for en sikkerheds skyld inde de bliver lagt til rette.

De bliver gravet ned i kassen så der kan kommer 30-40 cm spaghnum oven på

Under selve dvalen kigger jeg jævnligt i drivhuset, om temperaturen er, som den skal være, og cirka en gang om måneden tjekker jeg, at dyrene har det, som de skal. Jeg graver ned og tjekker, at skildpadderne er i live og ser fornuftige ud, samtidig tjekker jeg at spagnumen er som den skal være. Hvis alt dette er ok, dækkes dyrene til, og der går en måned igen, inden der bliver kigget til dem. Skulle vi være inde i en periode med frost, bliver der ikke tjekket, så jeg ikke risikere noget. Jeg vejer ikke mine skildpadder under tjekket, tjekket foregår meget hurtigt, så skildpadden ikke fornemmer noget. Hvis man tjekker en skildpadde, og man har på fornemmelse af denne er syg eller ligefrem død, skal man tage dyret op af vinterhiet og kontakte dyrlægen. Jeg har igennem tiden haft et par skildpadder som ikke overlevede vinterhiet, men disse er alle død ved opvågningen og ikke i selve hiet. Den præcise dødsårsag er svær at sige - alderdom, fejlernæring eller sygdom? Mulighederne er mange, men selve opvågningen er en proces, som efter hvad jeg ved, og har fået at vide, tager livet af de fleste skildpadder, der ikke overlever hiet. Dette skyldes at hele kroppen skal starte op igen, og hvis skildpadden har brugt al energien under hiet, har den ikke kræfter til at ”vågne” igen.

Vinterhiets afslutning

Når jeg fornemmer, vinteren er ved at være slut, det plejer at være slut februar/start marts, alt afhængig af vejret selvfølgelig, så rydder jeg drivhuset for vintermåtter og fjerne alle bladene, så jorden kan begynde og blive varmet op. Vintermåtterne bliver selvfølgelig ikke lagt længere væk, end de hurtigt kan komme tilbage i drivhuset, hvis vinteren skulle melde sig igen.

Når foråret rigtig begynder og banke, på løfter jeg skildpadderne lidt op, så der kun er ca. 10 cm spagnum over dem. Selvom foråret kan være lunt, går der lang tid inden varmen kommer ned i 40 cm dybde, og derfor hjælper jeg lidt til. Alt efter vejret plejer der at gå 1-3 uger, før de første kigger frem, og her kan man endnu engang se forskellen på dyrene.
De første der plejer at dukke op ved mig, er hannerne, og det gør de hvert år, mens hunnerne generelt set er de sidste. Selvfølgelig er der undtagelser, men det plejer at passe ret godt. I foråret 2018 havde vi en periode på 1,5 uge i marts, hvor vejret var nogenlunde forårsagtigt, hvilket betød, at et par af mine hanner mente, det var forår, herefter fik vi 4 dage med snevejr og frostgrader igen - de skildpadder der var kommet, frem gravede sig ned forskellige steder i drivhuset og kom frem ugen efter, da vi havde 20 + grader.

Fra de første dyr vågner, tænder jeg en varmelampe i drivhuset, som kan give dyrene lidt varme til at vågne op på, varmelamperne er tændt fra kl. 9.00-18.00, og disse er kun tændt, til vi kommer ind i en rigtig god periode med stabilt vejr. Jeg fodrer fra dag et af med lidt friske mælkebøtter, skvalderkål, vejbred og hvad jeg nu ellers kan finde, (læs foder) men der går som regel et par dage, inden de begynder at spise, derimod plejer de at drikke ret hurtigt, fra de er kommet op. Når de vågner tjekker, jeg dem lige hurtigt igennem og tjekker vægten. Dyrene må helst ikke tabe sig mere end 5% under vinterhiet, og jeg har endnu aldrig oplevet store vægttab. Der plejer at gå 1-2 uger fra den første har vist sig til den sidste kommer frem, i denne periode er drivhuset lukket, og når nattefrosten virker til at være væk, bliver der lukket op, dette plejer at være omkring 1. april. Når skildpadderne igen er lukket ud, går deres faste rutiner atter i gang, her kan man se, at det er de samme huler bliver der sovet i, de samme solpladser osv. Nu går der så 6-7 måneder med fuld fart på, inden der igen skal tænkes på vinterhi

Vinterhi i køleskab

Da jeg startede med at lægge mine skildpadder i vinterhi, brugte jeg et køleskab. denne metode var ret ny herhjemme i Danmark, men noget mere gennemprøvet i Tyskland, metoden tiltalte mig meget, da et køleskab kunne holde en konstant temperatur. Køleskabet kunne stå et frostsikkert sted, og det virkede meget overskueligt at tjekke sine dyr. I starten var det bare et lille køleskab, jeg brugte, da jeg ikke havde så mange dyr, men som tiden gik, kom der flere til flokken, så køleskabet blev større og større. Metoden virkede rigtig fint, og jeg var egentlig ganske tilfredse med denne måde, men i 2010 valgte jeg at prøve en ny metode, som samtidig er den beskrevne metode.

Grunden til jeg droppede at bruge køleskabet var, at jeg på daværende tidspunkt havde så mange skildpadder, at jeg skulle have fat i et køleskab mere for at have plads til alle, og samtidig havde jeg leget med tanken om at overvintre skildpadderne ”udendørs” på en eller anden måde, og da jeg flere år i træk havde haft skildpadder, jeg ikke kunne finde hen på efteråret, som enten overvintrede helt udendørs eller i drivhuset, som alle kom frem da det blev forår blev igen.

Tidliger anvendte jeg et køleskab til overvintring, personligt syntes jeg bare der er mange flere fordele ved at anvende den metode jeg bruger nu, end køleskabet

Skildpadder der aldrig har været i hi før:

Da jeg selv første gang skulle have mine skildpadder i hi, strejfede tanken mig også, kan de det, når de har gået årevis uden? Ja, nogen af dem havde aldrig prøvet det, så kunne de overhovedet finde ud af det?  Mine samt andres erfaringer viser, at bare skildpadderne er sunde og raske, betyder det intet, om de har gået 20, 30, 40 år eller mere uden hi, de kan sagtens finde ud af det, lige så snart det bliver køligere hen på efteråret, udviser de samme adfærd som alle andre, og lægger sig i hi som de andre.

Unger i dvale:

Min holdning er klart den, at selv få måneder gamle unger også har godt af et vinterhi. Før i tiden rådede mange til at forkorte vinterhiet til 2-3 måneder for unger. Dette er selvfølgelig også en mulighed, men man skal tænke på, at hvis ungerne kommer op i januar/februar, kan de ikke sættes ud før omkring midt maj.

Alle mine unger, uanset alder, kommer i vinterhi i samme periode som de voksne. Ungerne kan godt have en lille tendens til at have øjenproblemer, når de vågner igen, her skal man være lidt opmærksom og sørge for at få skyllet deres øjne godt efter hiet, hvis de udviser problemer.

Før i tiden kom mine unger i hi i oktober og blev vækket januar/februar, men dette gør jeg ikke mere, da jeg syntes det bedste er, at de får den fulde hi og samtidig kan komme ud under åben himmel hurtigere, end hvis de går inde

Dvale i det fri:

Jeg tror, rigtig mange danske skildpaddeholdere har prøvet at lede forgæves efter en eller flere skildpadder om efteråret. Stort set hvert efterår har jeg i hvert fald en eller flere som forsvinder for mig. Alle buske, græstotter, huler m.m. bliver tjekket igennem, men skildpadden er bare væk. I sådanne tilfælde skal man også passe på, man ikke leder for voldsomt, i sin iver efter at finde skildpadden, man kan nemt komme til at beskadige den eller måske fjerne det, som isolerer den.

Men hvad skal man så gøre? Når jeg har ledt et par dage efter dem, (igen foregår søgningen stille og roligt, alt hvad der evt. bliver gravet op, bliver lagt pænt tilbage igen), så stopper jeg søgningen. Som tidligere nævnt har jeg stort set hvert år haft skildpadder, jeg ikke kunne finde, og ALLE skildpadder er kommet frem igen til foråret i fin form. De gange jeg har set skildpadderne komme frem fra deres hi, har de alle gange ligget i mine høje under nogle græstuer eller i nogle af de huler, jeg har. Jeg har aldrig set nogen grave sig ned i de flade områder, dette skyldes måske at jorden her er meget leret, hvilket gør, at frosten går hårdere i, da jorden indeholder mere fugt end højene, som er sandjord og derfor mere frostsikker. Men det pudsige er, at de ”huler” de har lavet til at overvintre i, typisk ikke er dybere, end at skildpadderne kun har 20-25 cm. jorddække. Hvis vi får en frostperiode på et par uger, kommer frosten hurtigt 20-30 cm ned, men hvorfor gør det ikke der, hvor skildpadderne ligger?

Tilbage i vinteren 2012 havde vi en 5-6 ugers tid ca. med dags- og nattefrost, nogle nætter kom temperaturen ned på -15 til -18 grader, jorden var mange steder frosset over en halv meter nede. Her havde jeg en lille Testudo hermanni boettgeri hun liggende et eller andet sted i anlægget, som jeg ikke kunne finde i efteråret 2011. Da det blev marts måned, kunne jeg se jorden havde givet sig på en af højene mellem nogle sten og buske, jeg prøvede forsigtigt og grave ned og fandt den lille hun med ca. 25 cm. jorddække! Jeg ved godt at jorden ikke fryser så langt ned i et anlæg, som er plantet til og ligger i læ, i forhold til åbent land, men alligevel var jeg noget overrasket over at finde den så ”højt” oppe og i ganske fin stand.

Der er nok ingen tvivl om at skildpadderne i tilfælde af at temperaturen falder meget under vinterhiet kan grave sig dybere ned, hvis dette skulle blive nødvendigt, men nogle mener også at skildpadderne har en evne til at holde deres egen temperatur oppe i tilfælde af let frost.

Denne teori blev bestyrket i vinteren 2018-19. Her var tre af mine voksne Testudo hermanni hercegovinensis forsvundet sporløst i efteråret 2018, alle tre (1.2) kom frem i marts/april 2019, som om intet var hændt, og jeg har stadig ikke kunne spore, hvor dyrene har ligget. Jeg har også prøvet at mangle en skildpaddeunge på 2 år, denne fandt jeg efter en periode med sne i december 2017, her var der pga. den smeltede sne kommet et lille hul i deres anlæg, her gravede jeg forsigtig ned og fandt ungen med blot 5 cm jorddække! Ungen lever fint den dag i dag.

Kan man så ikke bare lade skildpadderne styre det helt selv, hvor de vil ligge i vinterhi, når det nu i mine tilfælde er gået så godt? Tanken har bestemt strejfet mig, men man skal bare huske på, at de skildpadder der har overvintret under åben himmel her, alle har det tilfældes at jeg ikke har kunne finde dem om efteråret, langt de fleste af mine skildpadder ligger typisk gravet ned i grupper ved/under græstuer eller buske og ligger typisk ikke længere nede, end der kun er 1-3 cm jord over dem, og flere andre ligger frit i de huler jeg har, ville disse kunne overvintre en mellem- eller meget hård vinter? Jeg tror det ikke. Derfor har jeg endnu ikke bare ladet dem styre det helt selv endnu.

Jeg har de sidste 10 år i hvert fald haft skildpadder, der overvintrede i det fri og som tidligere skrevet, har jeg aldrig mistet nogen på denne konto. Jeg er efterhånden ikke så nervøs længere for frosten, mine har overvintret ude i kolde vintre og milde vintre, men jeg ser efterhånden et større problem i de enorme vandmængder, vi er begyndt at få. Jorden er meget leret her, og selvom anlægget er let drænet, kan der sagtens samle sig vand i området. Jeg tror aldrig jeg kommer til at lade mine dyr styre det 100% selv, da jeg mener risikoen er for stor, omvendt er jeg dog ikke så nervøs mere for disse skildpadder som tidligere.

Dødelighed:

Dødeligheden blandt skildpadder i vinterhi er efter ofte lidt et tabu, om end ikke andet, ser vi hvert forår folk på diverse grupper på de sociale medier skrive, at deres skildpadder er døde i vinterhiet.

Men hvad er årsagen til dette, gør folk det forket? Jeg tror langt de fleste dødsfald i vinterhiet skyldes, forkert pasning enten nu eller tidliger. Mange af disse skildpadder er tit overfodrede eller på anden vis fejl ernærede. Disse skildpadder vil ofte have svagere organer, end de skildpadder der er opvokset korrekt med langsom vækst.

Selve hiet er ofte ikke det store problem for skildpadderne, da kroppen kører på nedsat funktion, problemerne starter først, når de skal starte kroppen op igen, det er her de fleste skildpadder dør under vinterhiet, hvis de i forvejen er svækket af den ene eller anden grund, og de så skal bruge noget energi på at starte det hele op, og derfor kan de indre organer sætte ud og dermed forårsage døden.

Men kan man gøre noget for at forebygge dette? Både ja og nej, det handler jo i sagen om at holde sine dyr så naturligt, som det nu engang er muligt og samtidig bruge de hjælpemidler, der er. Vi skal stadig tænke på, at vi bor i Danmark og ikke Sydeuropa. I de danske somre der godt kan have en tendens til at have perioder der er våde og kolde, er det ifølge min mening vigtigt, dyrene har et lunt sted og søge hen i tørvejr - her er et drivhus ideelt og samtidigt kan man hænge noget varme op i form af nogle varmepærer eller et varmepanel af en slags, dette er selvfølgelig ikke naturligt, men kan være en nødvendighed at bruge her i Danmark.

Herefter er en god, varieret kost et must, på den måde får man sunde skildpadder med et stærkt immunforsvar.

Hvis man er i tvivl om skildpadderne er syge eller på anden måde svækket skal man selvfølgelig undgå vinterhi.

Jeg tror langt de fleste dødsfald omkring vinterhi skyldes andre faktorer, end selve den måde man lægger sine dyr i hi, om det skyldes fejlernæring, en dårlig udesæson eller at dyret måske er født med en fejl er svært og sige, men holder man sig til det ”naturlige” hold, kan man ikke gøre meget andet.