Æglægning

 

Æglægningen er absolut en af de mest spændende egenskaber ved skildpadder, uanset art, efter min mening. I dette afsnit vil jeg gennemgå mine erfaringer med æglægning for de Europæiske Landskildpadder, primært Testudo hermanni boettgeri, Testudo hermanni hercegovinensis og Testudo marginata.

Hvornår starter æglægnings- perioden?


Før i tiden sagde man at der gik fra 25 til 30 dage, fra en vellykket parring til æggene var klar til at blive lagt. Når man så havde set en parring, gik vi og talte ned, men pludselig efter kun 12 dage kom der æg! Dette kunne dog ikke passe. De måtte have parret inden blev konklusionen tit, men for ca. 15 år siden læste jeg første gang, at man mente at sensommer/efterårs parringerne tit gav resultatet af det første hold æg. Man har jo længe inden vidst at skildpadderne havde sædgemme, dette mente man dog kun hunnerne brugte til perioder hvor de måske ikke så andre artsfæller. Selvom de lever i samme områder, menes det at skildpadder sagtnes kan gå lange perioder uden at se andre skildpadder, og her er sædgemme jo en fantastisk egenskab.


Dette giver faktisk rigtig god mening, når man ser dyr der 14 dage efter de vågner fra vinterhi pludselig lægger æg. Mine skildpadder kan man næsten sætte kalenderen efter uanset vejret. Jeg har to Græsk landskildpadder Testudo hermanni boettgeri, hunner som de sidste 5-6 år har lagt deres første æg mellem d. 3-8 maj, herefter går der ca 10-12 dage inden de næste begynder osv. Dette kan jo næsten kun lade sig gøre hvis de bruger deres sædgemme og altså måske parringerne fra aug.-okt. året forinden. Samtidig er de fleste af mine ubefrugtede æg fra første læg (mere om det i udrugning)


Min sæson begynder i starten af maj.  Jeg har kun en gang tidligere fået æg den sidste dag i april, ellers er det fra maj måned. Sæsonen strækker sig alt efter hvor mange æg de lægger til cirka slutningen af juni. Jeg har kun et par gange fået æg i Juli, dette har været hvis sæsonen er startet lidt senere end den plejer.

I mine spæde start som skildpadde holder, fik jeg æg i august/september, men mere om dette senere.

3 Maj 2020, de to hunner som plejer at lægge de to første kuld æg var endnu engang først på fære, de sidste 5 år har de begge lagt mellem d. 3-8 Maj og dette år var ingen undtagelse, den bagerste hun gik dog fra reden, men lagde dagen efter 5 fine æg, disse to er også de eneste to hunner jeg har der lægger 3 kuld pr. sæson

Selve æglægningen:


Når hunnerne er ved at være klar til at lægge deres æg, kan det, hvis der er flere hunner der er lige trængende, gå lidt vildt for sig. Nogle hunner jager både hanner og hunner væk fra det område, de nu engang har valgt skulle være deres sted og pludselig går de i gang med at grave. Hvis de er rigtig uheldige, kommer en anden trængende hun forbi og nærmest hopper ned i det hul der lige er blevet gravet. Nogle gange fortsætter hun, men i de fleste tilfælde fordufter hun. De kan i den grad genere hinanden så det næsten virker som regulær mobning. De finder dog i langt de fleste tilfælde ro til det på et tidspunkt, men en gang imellem kan det være nødvendigt at hjælpe dem. Jeg har, efter jeg så en skildpadde farm i Slovenien hegne deres hunner inde, klippet noget voliere net til, så jeg kan hegne hunnen inde hvis jeg syntes det nødvendigt. Jeg har brugt det nogle gange og det har virket rigtig godt.

Hunnen på billedet havde forgæves forsøgt at grave i en uges tid og blev konstant forstyrret. Da hun igen begyndte at grave for måske 12 gange, hvad jeg havde set, hegnede jeg hende forsigtigt ind efter 20-25 min.

Det virkede!













Når hunnen har fundet et egent sted efter lidt snusen og måske lidt prøve gravning, lægger hun sig til rette på højen. Herefter begynder hun, meget fast besluttet og med meget energi at grave med bag benene. Hun får hurtigt gravet et hul, som bare bliver dybere og dybere og det er meget imponerende, hvordan hun formår at skubbe jorden op langs siderne på sig selv. Disse jordbunker går som regel helt op til for- benene langs hunnen. Når hunnen har gravet så dybt at hun ikke længere kan nå mere fra sin position (det plejer at tage ca. 35-45 min.) tager hun som regel et lille hvil på ca 5 min. i denne periode hviler hun lidt og retter hullet til, hun samler helt sikkert kræfter til næste træk. Der er ingen tvivl om at rede gravningen har taget rigtig mange kræfter og den næste proces er bestemt heller ikke mindre krævende.

Denne hun plejer ikke og have de store problemer med at falde til ro og lægge sine æg, men da hun havde prøvede gravet en uges tid og konstant blev forstyrret valgte jeg til sidst at hegne hende ind. det virkede til at give hende den sidste ro så hun kunne udføre sit job.

Pludselig kan man se halen bevæge sig en smule fra side til side samtidig med at det omkring kloak- åbningen bliver tykkere og tykkere (se nedenstående billeder serie) Efter nogle minutters pres kommer det første æg stille og roligt til syne, inden det folader hunnen og ryger i hullet. Herefter roder hun noget rundt i reden, og skubber ægget så langt ned og så langt over til den ene side i reden, som over hovedet muligt. Når det er sket, begynder hun at presse igen. De næste æg kommer noget hurtigere, det første æg har skulle bane vejen og udvide hunnens kloak åbning, herefter kommer de andre meget nemmere.


Når hun har lagt alle sine æg, begynder hun at rode godt rundt i reden. Alle æg bliver omhyggeligt (så omhyggeligt en skildpadde nu kan arbejde) flyttet rundt til de ligger helt rigtigt, herefter begynder hun effektivt at dække reden til. I løbet af 20-25 min. er hullet helt fyldt, det er imponerende hvordan hun kan få alt jorden skubbet ned i hullet igen, selv den jord der næsten ligger oppe ved forbenene, får hun på forunderlig vis skubbet i hullet. Under dækning af hullet virker det nærmest, som om hun stamper jorden til. Når det er helt fyldt, roder hun gerne lidt rundt i det en 10-15 min. tid, dette gør hun for at camouflere det og det virker. Hvis ikke et regnvejr eller andet har forstyrret hende, er reden næsten umulig at opdage, især hvis det så har regnet efterfølgende eller andre skildpadder har travet henover.


Når hunnen er færdig forlader hun stedet med nærmest krampe- lignende ben der stadig, laver dække bevægelsen. Som oftest søger hun til noget vand eller mad ret kort tid efter. Mine hunner plejer at falde til ro og virker normale igen 15-30 min efter. Herefter er det min opgave og få æggene op… hvis jeg kan finde dem. 

Hvor lægger hunnen sine æg:


I forbindelse med etablering af anlægget, har jeg lavet nogle områder hvor det er meningen at hunnerne skal lægge deres æg.  De fleste af alle æglægninger kommer på disse høje, men fra tid til anden vælger hunnerne at lægge andre steder. Her er det som oftest mere eller mindre et tilfælde om jeg finder rederne. Æglægningens højene ligger sydvendt, så de får mest muligt sol. læs evt. om etablering af æglægnings høje i Udendørs anlæg




Prøvegravninger:


Dette er i den grad noget der kan frustrere de fleste skildpadde- holdere, når man kommer hjem og ser et, to eller måske endda tre prøve huller. Ofte har mine kameraer ikke nået at optage hvilken hun det er, da det oftest kun tager 15-20 min. Men nogle gange kan hunnen være næsten færdig med reden, for så pludselig at stoppe og forlade området til stor undren. Hvis man kigger i reden, finder man som regel ret hurtigt årsagen, hvis ikke det er fordi en anden skildpadde har stået på hovedet i hullet. Normal vis har jorden været for hård, der har været rødder eller ligget en eller flere sten. Nogle gange kan man ikke umiddelbart finde årsagen, men her kan det måske skyldes at hunnen ikke føler jorden har været varm eller fugtig nok.

Hunnen vil som regel samme dag eller en af de næste dage få gravet reden og lagt sine æg.

Her tre eksempler på prøve gravning hvor hunnen af den ene eller anden grund har forladt reden, årsagen kan være jorden har været for tør, for fugtig. der kan have været en eller flere rødder, sten, jorden kan have været for løs.


Muligheden for hunerne er  blevet forstyrret af enten en anden hun skildpadde, en kat, fugl eller måske mig selv er også til stede

Lægge-nød


Jeg har aldrig været ude for dette problem og kender kun ganske få der har. De tilfælde jeg har hørt om, har oftest været nogle, hvor hunnen har været fejlernæret eller ganske ung. Dette kan have været årsagen. Nogle mener at man ikke må flytte skildpadder før efter at de har lagt deres æg om foråret, for ikke at stresse dem, det har jeg dog aldrig haft problemer med.

Skulle problemet dog opstå er det afsted til dyrlægen, de vil som regel give en form for noget stimulerende, der får hende til at lægge æggene kort efter, i værste fald er det en operation, læs evt. (Nhf artikel)


Æggenes størrelse


Æggenes størrelse har meget at gøre med hvilke størrelse hunnen har og hvor mange æg der kommer. Mine to små Testudo hermanni boettgeri hunner lægger ikke æg der er større end 38-42 mm og en vægt på 14-16 gram.

Samtidig er det også min erfaring, at æggene bliver lidt mindre end de plejer, hvis hunnen lægger et æg eller to mere end hun plejer.


Hvor mange æg


Som oftest vil mine Europæiske Landskildpadder lægge to læg, det første i maj og det andet i juni, men i 2019 lagde to af mine thb hunner 3 læg. Dette er ikke unormalt, og året efter 2020 skete dette igen, men som regel skal man kun regne med 2.

Marginata hunner skulle efter sigende kunne lægge 4 gange, mine har ”kun” lagt 2 læg, hvilket også gælder mine Testudo hermanni hercegovinensis og Testudo graeca ibera.

Mellem hvert læg går der ved mig 21-28 dage. Når man lærer sine dyr at kende ved at gå sammen med dem år efter år, lære man igen hurtigt at vide at f.eks. denne hun lægger i de første 14 dage af maj og herefter, går der som regel x- antal dage, så lægger hun igen. Hunnerne plejer at være meget præcise, når de er faldet til og har været i anlægget noget tid og lagt æg nogle gange.





Hvordan opdager man æglægning:


Jeg tror de fleste der har voksne skildpadder har prøvet om foråret, når der enten skulle plantes en nye plante eller jorden skulle løsnes i æg- højen, at finde æg fra sæsonen før eller endnu længere tilbage. Dette kan godt lige skabe 1 minuts ærgelse, men sådan er det jo. Skildpadderne er altså eksperter i at gemme deres reder, og selv med alle de års erfaringer jeg efterhånden har og har set i hundredvis af æglægninger, er det stadig lige svært at se rederne. Enkelte af mine hunner er ikke særlig gode til at camouflere dem, men det kræver stadig at jeg kommer lige efter at de er færdige. For er der godt gang i anlægget skal de andre nok hjælpe til med at camouflere den.


Og ja det kan være svært, se billede til højre, hvis ikke jeg havde smidt kalk i området, kunne dette overhovedet ikke ses.


Jeg bruger ganske almindelig have kalk, uden tilsætning af noget og strøer ud over æglægningshøjene. Dette hjælper som oftest en smule, men udover dette har jeg hængt et par vildtkameraer op i anlægget, som rækker ind over æglægningshøjene.

Disse er indstillet til at tage et billede hvert 30 min. fra kl. 8-18.00 og de har reddet mig et par gange fra at overse æglægningen. Kalken hjælper mig som regel til at se hvor der er gravet, men med alle de æg- læggende hunner jeg har, og har nogenlunde har styr på hvem der lægger først, dernæst osv., er det meget rart at se hvilken af hunnerne der har lagt æg. På den måde kan jeg også bedre holde styr på, hvor mange æg hver hun lægger og hvor mange læg der kommer.


De kameraer jeg anvender er nogle købt hos Harald Nyborg. Her sætter man et micro- sd kort i, og jeg kigger kameraerne efter hver 3- dag og sletter billederne, medmindre jeg har fundet en rede. Der findes mange forskellige løsninger på kameraerne og man kan sagtens få nogle der sender billeder til ens telefon via en billed- besked eller til mail. Udover det kan man jo få overvågningskameraer, så man kan se hvad der sker live i haven via sin smartphone. Den løsning jeg har, er den billigste jeg lige kunne finde, uden at skulle investere alt for meget. Når æglægningssæsonen er overstået, tager jeg kameraerne ned eller hænger dem andre steder for at følge dyrene lidt.

Hvis ikke jeg havde strøget kalk ud overområdet her havde jeg aldrig fanget denne rede

Har vinterhiet nogen indvirkning på æglægning?


Dette er min erfaring og helt klare teori, at vinterhiet spiller en stor rolle i æglægningssæsonen. Da jeg startede for 20 år siden med at holde skildpadder, gik de indendørs om vinteren, da man på det tidspunkt stadig mente vinterhi ikke var en ”nødvendighed” (læs evt. emnet vinterhi.)


Når skildpadderne kom ud om foråret gik de nærmest i stå, ingen parring eller æglægning. Hen på sommeren i juni/juli kunne jeg til tider være heldig at få et kul eller to, alle ubefrugtede. På daværende tidspunkt fik jeg de fleste æglægninger i august/september, de var meget spredte og ikke alle hunner lagde æg.


Jeg begyndte at lægge mine skildpadder i vinterhi omkring 2005. Herefter gik der et par år, så begyndte de æglæggende hunner at lægge deres æg maj/juni og det har de siden gjort hos mig.


Vinterhiet sætter en cyklus fast ved dyrene og dermed kan man nærmest sætte kalenderen efter æglægningerne. Men dette kan kun ske hvis de får deres, (efter min mening), nødvendig hvileperiode hen over vinteren. Selvfølgelig kan der være undtagelser hvor dyrene lægger æg i august/september selv om man lægger dem i vinterhi, men i det store billede får man en mere jævn og fast æglægning ved brugen af vinterhi.

Jeg har her fulgt en ganske almindelig æglægning, skrevet tidspunkter ned og taget løbende billeder. Dette giver et meget godt indblik i hvordan tingene foregår ved æglægning. Man skal selvfølgelig tage nogle forbehold, nogle æglægninger går hurtigere, andre langsommere, dette kommer an på hunnen, antal æg og ikke mindst jordens hårdhed.

Søndag d. 17.05.2020

 

En af hunnerne laver om formiddagen parrings forsøg på de andre, det plejer som regel at betyde, at en æglægning er nært forestående.

Vi har den sidste uges tid været inde i en kølig periode, med ganske lidt regn. Og da foråret har været rigtig tørt, er jorden nogenlunde det samme i æglægningshøjene.

 

Her følger en tidslinje på en af mine skildpadders æglægning.



12.00: Hunnen går og snuser rundt på æglægningshøjen og det virker bestemt, som om der er noget på færde.




12.15: Hunnen begynder at grave, normalt kan mine hunner godt prøve grave flere steder og i flere dage, men dette sted var netop lige perfekt. Bemærk i billede serien hvordan hun formår at få samlet to ”store ” jordbunker op langs hende selv, som når helt op til forb

enene.




12.55: Hunnen stopper gravning, hun hviler lidt og retter hullet en smule til. Hullet er ca. 12-15 cm. dybt/skråt ned. Et temmelig stort hul, pt. gætter jeg på 5-6 æg.



13.05: Hunnen begynder at presse, man fornemmer at halen ”svinger” fra side til side samtidig med hovedet trækkes helt ind. Lige inde ægget kommer ud strækker hun hovedet helt ud og trækker det så ind igen.



13.08: Første æg bliver lagt, herefter rokere hun lidt på det.


13.11: Andet æg.


13.14: Tredje æg.


13.16: Fjerde æg.


13.20: Femte æg.



Når hunnen presser ægget ud, vil man ofte se hun trækker hovedet helt ind, under presningen kan hovdet godt komme lidt til syne igen, for så at forsvinde igen, men lige når ægget kommer strækker hun som regel hovdet helt ud. se billeder

Bemærk hvordan hun holder sig med den ene bagben, mens hun graver jorde op med det andet, sådan gør hun skifte vise 45-60 min-

Når æggene skal presses ud kan man se hvordan halen bliver meget tyk omkring halerode, dette vises på den næste billede serie

13.20: De efterfølgende 10 minutter bliver der i den grad rokeret rundt på æggene. Hun skubber og skubber, flytter rundt på først det ene og så det andet osv. Et stykke tid ser det faktisk ud som om hun er i gang med at gøre plads til et sjette æg, men det blev "kun" til fem


13.30: Hun begynder effektivt at dække hullet til igen.


13.35: Æggene er nu dækket til. Hun fylder hurtigt og effektivt, jord i hullet og nærmest stamper hullet til.


13.53: Hullet er nu fyldt helt op og hun er i gang med at camouflere, bemærk evt. på billede serien hvordan jordbunkerne ved siden af hende bliver mindre og mindre. De går nærmest helt op til forbenene, men når først hun går i gang med at dække, formår hun alligevel at få jorden ned bag sig igen.



14.00: Hun er nu helt færdig og nærmest vralter afsted med noget der ligner krampe, og hendes ben laver dække bevægelsen et godt stykke tid efter.


14.20: Hun er nu ”kommet” sig en smule, har været henne og drikke lidt og er nu i gang med rester fra morgenfodringen.


I området er det næsten umuligt at se hun har været der, et par timer efter hvor andre skildpadder har vadet igennem, er det helt umuligt.

Jo jo, man kan da god se der er gravet der, men hvis ikke kalken havde været der og jeg først var kommet hjem et par timer sener, så var jorden tørret mere ud og dermed ikke have den lidt mørke  farve, samtidig kunne de andre skildpadder havde vadet genenm det og dermed carmufleret det endnu mere. 

Alt i alt tog denne æglægning fra hun begyndte at grave til hun forlod stedet 01.45 timer, dette er meget normalt for mine hunner, sådan lige omkring de 2 timer.  efter min mening er det vigtigt hunnerne kan få lidt vand efter æglægning, dette har dog trods alt været et hårdt arbejde, mange af mine hunner drikker ihvertfald efter sådan en omgang







Her følger en lille billede serie af forskellig æglægning