Den græske landskildpadde eller ”Hermann’s tortoise”, som den kaldes i de engelsktalende lande er, hvis ikke den mest, så i hvert fald én af de mest populære landskildpaddearter. Dette skyldes nok dens høje aktivitetsniveau, dens robusthed, størrelse og det faktum, at den er forholdsvist let tilgængelig og til en pris, de fleste kan være med til. Jeg har selv holdt denne art i over 20 år, og hver eneste dag med disse skildpadder er en fornøjelse.

Arter/underarter

Den græske landskildpadde går under den latinske betegnelse Testudo hermanni, og den er derfor medlem af den populære ”Testudo”-familie. Læs mere under Testudo-arter.

I store træk findes der to underarter af græsk landskildpadde: den østlige variant/underart, Testudo hermanni boettgeri, og den vestlige variant/underart, Testudo hermanni hermanni. Ud fra disse to udspringer en del under/lokalarter, som kan være rigtig svære at finde hoved og hale i, hvis man ikke holder tungen lige i munden. Når man taler om de forskellige skildpaddearter, er det generelt vigtigt, at man har styr på de latinske betegnelser, da arterne kan have forskellige navne alt efter hvilket land, man befinder sig i. Selv de latinske navne kan være svære at finde rundt i. Den græske landskildpadde har også været igennem en navneforandring mht. de latinske betegnelser. Især hvis man læser ældre litteratur, kan det blive noget forvirrende. Jeg har prøvet at lave en lille oversigt over de tidligere og nuværende latinske navne.

Det kan bestemt være lidt svært at holde styr på de forskellige underarter, når man på den måde ændrer artsnavnene over tid, og tilmed giver den ene den andens navn. For få år siden forsøgte man sig endnu engang med en navneændring, så Testudo blev erstattet med Eurotestudo. Dette navn er dog ikke rigtig brugt mere.

Som tidligere skrevet er der de to hoved-underarter af græsk landskildpadde: den østlige og den vestlige variant. Her kan nævnes, at den lille dalmatinske landskildpadde i bund og grund hører ind under den græske landskildpadde. De fleste betegner den dalmatinske landskildpadde som en lokalform af den østlige variant af græsk landskildpadde. Jeg selv mener mere, at den skal placeres et sted mellem underart og lokalart.

Læs mere under Dalmatinske landskildpadder.

Testudo hermanni boettgeri - østlig underart:

Den østlige underart er den mest udbredte, både herhjemme og i Nordeuropa generelt. Farvekombinationen er gul, sort, olivengrøn og i visse tilfælde lidt brune nuancer. Farverne er forholdsvist matte set i forhold til den vestlige underart. Den østlige underart passer rigtig godt til det danske klima og kan i langt de fleste tilfælde uden problemer leve udendørs fra forår til efterår med lidt hjælp fra mistbænk/drivhus samt nogle varmelamper i kølige perioder.

Størrelse:

Hunner: 18-25 cm, 1000-2500 gram.

Hanner: 15-20 cm, 800-1800 gram.

Hunnerne bliver som oftest størst. Ovenstående tal dækker kun over normalen. Der findes mange eksempler på meget større, men også mindre dyr. Jeg har selv en lille hun fra 1999 gående, som er under 1000 gram. Hun er ganske enkelt ikke er vokset de sidste 10 år, så hendes maks. størrelse er formentlig nået. Dette kan skyldes, at begge forældre dyr måske er til den lille side størrelsesmæssigt.

Kendetegn:

Den østlige underart er generelt mere mat i farverne. Hunnerne bliver ofte mere aflange med parallelle linjer, hvorimod hannerne breder sig lidt ud bagtil. De har som oftest delt haleskjold i modsætning til f.eks. den mauriske landskildpadde, Testudo graeca.  På hver side af bugskjoldet løber der to sorte linjer. Disse plejer at være mere eller mindre afbrudt ved hver bugskjoldplade i modsætning til vestarten. Hovedet har ofte samme farve over det hele, men i nogle tilfælde har de en svag olivengrøn/gullig farve på baghovedet.

Underartens udbredelse strækker sig over det sydlige Europa og Balkan og tæller lande som Albanien, Bulgarien, Kosovo, Grækenland, Serbien, Tyrkiet og Makedonien. Især i Makedonien skulle der efter sigende leve nogle ret store eksemplarer.