Udrugning
Når hunnen er færdig med at lægge sine æg, og dække sin rede, så skal man tage en beslutning om hvor vidt man vil prøve og udruge æggene eller ej.
Æggene kan under normale omstændigheder ikke udruges naturligt i Danmark. Der kommer dog af og til historier om folk, der har fundet en unge eller to i anlægget de ikke selv har udruget, dette er typisk i gode somre hvor æggene er blevet lagt helt perfekt i forhold til temperaturer, men også fugtighed spiller ind. Oftest i vil temperaturen i Danmark være for lav. I gode somre, som 2018, burde dette dog kunne lade sige gøre, men her vil der oftest opstå et andet problem. Mange skildpadder inklusive mine egne, lægger æggene lige midt på højen, da jorden er varmest her. Men i en sommer som den vi havde 2018, tørrede jorden ud her og havde dermed alt for lav fugtighed.
Nogle opdrættere tager æggene fra reden mens hun lægger dem, så de ikke risikere at blive ødelagt.
Jeg har aldrig set nogle af mine Europæiske Landskildpadder ødelægge æg. Jeg havde dog, dengang jeg opdrættede Afrikanske Sporeskildpadder, Centrochelys sulcata, stort set altid et æg eller to der var let trykket af hunnen, og som med tiden faldt det mere og mere sammen. Jeg har det absolut bedst med at lade hunnen færdiggøre sit arbejde og vente med opgravningen til hun har forladt området og skulle der så være ødelagt et æg er det bare ærgeligt
Hvor længe kan man vente?
Jeg har haft æg liggende i jorden en uges tid, inden disse blev lagt til udrugning, og, som klækkede uden problemer. En ven har fortalt, at han for år siden havde været på ferie 3 uger. Efter et tjek af overvågning opdagede han en æglægning samme dag, han var taget afsted. Disse æg blev alle udruget uden problemer. Jeg tror de skal ligge temmelig længe inden de går til. Ligeledes menes det at æg der i naturen lægges i september/oktober (dette kan godt ske, selvom de plejer at lægge maj-juni) stopper udviklingen når det bliver vinter, for efter at starte til foråret igen.
Selve udrugningen:
Når man graver sine æg op, skal man huske at markere toppen af ægget, med et kryds, plet eller lignende. Æggene må nemlig ikke vendes. Man er dog ret usikker på hvornår dette gælder fra, nogle mener at der går 24 timer inden Embryonet sætter sig fast i toppen af ægget ved udrugnings temperatur vel og mærke. Andre mener det er ganske kort tid efter æggene er lagt. Endnu engang er der lidt usikkerhed på dette område og ikke helt enighed om det. Hvis man bare som udgangs-punkt gør sig den ulejlighed at markere toppen, sker der ikke noget. Uanset hvad man gør, skal æggene når de er placeret i rugemaskinen, ikke vendes eller drejes mere
Efter opgravning kommer de i rugemaskinen. Jeg lægger hvert kuld i hver sin plast bøtte. for at holde styr på hvilke æg, fra hvilken hun og hvornår de er lagt. Æggene ligger halvt gravet ned i fugtigt Vermiculit (dette kan købes i de fleste krybdyrs forretninger), dette gør at de ligger stabilt. Herefter lader jeg æggene ligge, uden videre berøring.
5-7 dage efter æggene er kommet i maskinen gennemlyser jeg dem. Hvis de på dette tidspunkt har en mørk plet i toppen af ægget, er de befrugtet. Med tiden lære man faktisk og se det uden gennemlysning, da man kan se at ægget bliver mere hvidt, hvor pletten er. Dette er kim pletten og begyndelsen til Embryonet (fosteret). Denne plet bliver de efterfølgende dage større og større og ”forsvinder” til sidst, da den fylder det meste. Normalvis kan man se den allerede efter blot 3 dag (nogle gange 2), men jeg venter ca. 5 dage, da der kan været lidt forsinkelse på.
Selvom denne plet ikke viser sig efter en uge, skal man ikke bare smide æggene ud. Jeg fik i foråret 2020, 5 æg i slutningen af maj. 5 dage efter gennemlyste jeg dem, ingen var befrugtet, 9 dage efter prøvede jeg endnu engang, her var 1 befrugtet og efter 12 dage var 3 befrugtet. Det handler som oftest om en gang imellem at have lidt tålmodighed.
Som udviklingen i ægget skrider frem, kan man igen prøve at gennemlyse dem efter 3-4 uger. Her vil man, hvis udviklingen stadig er i gang, kunne se et rødligt skær og nogle blodårer i ægget. Hvis disse er synlige, er fosteret i fuld gang med udviklingen. Nogle gange kan man, som billedet til højre viser, lige frem se det lille foster i ægget. Hvis man på daværende tidspunkt kan se at kim pletten ikke har udviklet sig, er ægget stoppet sin udvikling tidligt og man kan kassere ægget.
Nogle uger før ægget burde klække kan man ved gennemlysning igen se at ægget er helt ”mørkt” og ikke kan gennemlyses. Dette er fordi ungen er så langt fremme, at den nu skygger for en evt. gennemlysning.
Personligt lyser jeg alle æg igennem efter de 5 første dage. Her markere jeg ved en grøn plet om de er gode eller ej, dernæst gennemlyser jeg ikke æggene mere, da jeg hverken kan gøre fra eller til. Med den erfaring jeg efterhånden har og kendskab til mine hunner, ved jeg som regel hvilke æg der bliver til noget eller ej ved første gennemlysning. Ydermere mener nogle at for meget gennemlysning kan skade fosteret. Derfor når æggene er lagt i rugemaskinen skal man lade dem ligge uden for meget berøring.
Bemærk den mørke plet lidt til højre ved krydset, dette er en begyndende befrugtning, ægget her har ligget i rugemaskine blot to dage.
Bemærk det røde skær ægget har samt de meget tynde blodkar, ydermere kan man her rent faktisk se det lille foster ligge fra krydset i toppen og nedad
Når tiden nærmer sig, er det en god ide at tjekke rugemaskinen en gang eller to om dagen. Hvis fosteret er udviklet og klar til den nye verden, vil den først prikke et lille hul i ægget med sin æg tand. Man kan som regel se at det starter med revner i ægget, så ved man den er på vej. Herefter arbejder skildpadde- ungen bare stille og roligt med at få hullet større og større, for til sidst at være helt fri af ægget. Nogle unger kan være få timer om at klække og andre 2-3 dage. Normalvis er det mellem 12-24 timer fra den første revne til ungen er helt ude. Når ungen er ude, ligger den tit og hviler lidt eller graver sig ned i Vermiculitten.
Her følger en lille billede serie af en klækning af en Dalmatinske landskildpadde Testudo hermanni hercegovinensis unge, denne klækning tog 20-22 timer ca.
Efter et lille døgn, kom denne fine unge 11 gram stor ud, det er hårdt arbejde og kræver en del tålmodighed for ungerne at komme ud.
Normalt ligger æggene gravet lidt ned i vermiculitten, så der er lidt hold på ægget når ungen skal klække skallen. her blev ægget taget op til overflade for fotografens skyld
Der ingen tvivl om at det at komme ud af ægget har taget hårdt på ungen, og nogle unger dør en dag eller to efter klækning af udmattelse. Det er derfor vigtigt efter klækning, at man giver ungen ro. Jeg plejer at lægge ungen i en bøtte med fugtig køkkenrulle efter at den er kommet til verden, her kan den få lidt ro til evt. resten af blommesækken er opbrugt eller hullet hvor blommesækken har været er lukket.
Billedet helt til venstre viser en nyklækkede unge, bemærk den er helt sammenkrølet. til højre ser man en anden unge der har ligget i rugemaskine et døgnstid, hullet hvor blommesækken har siddet må godt lukke sig helt til
Billedet til venstre er ganske vist en Centrochelys sulcata unge, men sådan kan det også se ud med de europæiske unger. af alle de europæiske unger jeg har klækket har det dog været et fåtal med så stor blommesæk, hvor mod med Centrochelys sulcata unger var det stortset alle unger der klækkede med så stor bloommesæk. i sådan et tilfælde skal man passe på ikke og beskadige den.
Ang. kønnet så er der som sagt flere der mener, at jo højere temperaturer jo flere hunner, og lavere temperaturer jo flere hanner. Hvor det præcist er det skulle skille er der lidt uenighed om, men det menes at ligge lige omring 30 grader. Nogle mener dog, at det er forud bestemt hvilket køn de bliver og at det fra naturens side af er bestemt at dyrene overvejende skal være hunner, da det er dem der er mest brug for til forplantning. Dette er bestemt ikke en helt vel argumenteret påstand, og bestemt ikke noget jeg helt tror på.
De unger jeg har opdrættet og har det videre kendskab til, har jeg ved en temperatur på mellem 31,5-32,5 grader fået ca. 75-80% af hun køn, om dette er tilfældigt eller det reelle billede kan være svært at afgøre.
Men hvor langt kan man egentlig gå ned eller op i temperatur? Jeg har en bekendt der klækkede unger ved en temperatur på 24-25 grader, det tog ca. 3 uger længere end de æg der lå ved 31,5 g. Man siger ligeledes at fostrene går til ved temperaturer fra ca. 34 grader, når vi så køre med så høje temperaturer handler det også om at have en stabil rugemaskine.
Jeg bruger nogle digitale kombi-målere, hvor følerne ligger mellem æggene i rugemaskine. Det har taget mig noget tid at finde nogle målere jeg stoler. Før i tiden brugte jeg analoge målere der stod i maskinen, disse virkede sådan set fint nok, med tiden blev de skiftet ud til digitale målere. Men her har jeg i den grad haft udskiftning, flere af dem målte luftfugtighed på mellem 95-100% selvom der ikke var vand i rugemaskinen, selv hvad jeg vil kalde gode mærker.
Mine Græske & Dalmatinske unger klækker mellem 55-70 dage efter æggene er lagt.
Mine unger fra Bredrandede Landskildpadder klækker mellem 65-75 dage efter æggene er lagt.
Under hele udrugningen har jeg rugemaskinens ”kig” huller overdækket, så æggene ligger i fuldstændig mørke. Dette har jeg ikke noget videnskabeligt belæg for at gøre, men har gjort det de sidste 5-7 år og det virker til flere befrugtede æg samt mindre anomali og misfostre.
Hvilken temperatur og luftfugtighed:
Temperaturen og luftfugtigheden er afgørende for at sætte gang i udviklingen. Det menes ligeledes at temperaturen har indvirkning på hvilket køn der klækkes.
Jeg kører med følgende temperaturer:
Græske Landskildpadder, Testudo Hermanni Boettgeri 31,5-32,0 grader.
Dalmatinsk Landskildpadde, Testudo Hermanni Hercegovinensis 30,5-31,5 grader.
Bredrandet Landskildpadde, Testudo Marginata 32,0-32,5 grader.
Mauriske Landskildpadde, Testudo Graeca Ibera 32,0-32,5 grader.
Luftfugtigheden ligger mellem 75-85%, der sker ikke noget ved den kommer lidt højere eller lidt lavere, men den må ikke komme meget under de 60 %, da dette kan være skadeligt for udviklingen, ligeledes skal den heller ikke ligge meget over 90 %.
Rugemaskinen:
Den første ”rugemaskine” var det velkendte akvarie med vand i, et par mursten i bunden hvor bøtten med æg kunne stå på. Et skråt låg hen over så kondens vand ikke løb ned over æggene. Det virkede på ingen måder for mig (formentlig fordi æggene var u-befrugtet), men fugtigheden var samtidig enorm høj og lå måske på 95-99%. Dette var måske også en af grundene til manglende resultat af æggene. Efter det mislykkede forsøg købte jeg min første fabrikslavede rugemaskine. Den var fra firmaet Brinsea og var modellen Hatchmaker, og det gav resultater. Efterfølgende har jeg købt rugemaskiner fra Jaeger, både deres FB 50 & FB 80 (se evaluering af rugemaskiner), man kan sagtnes lave sin egen rugemaskine hvis man vil, men der er så mange gode modeller på markedet at det næsten ikke kan betale sig med mindre det helt specielt.
Det handler i bund og grund om, at den kan holde den temperatur man indstiller den til og ikke springer op og ned hele tiden. Samtidig skal man være opmærksom på at den ikke vender æggene. Reptil æg skal ikke vendes, som fjerkræ- æg, og da mange rugemaskiner er lavet til fjerkræ, vil disse enten halvt eller helt automatisk vende æggene.
Mine rugemaskiner:
Jeg bruger følgende modeller og har lavet en lille kort evaluering af dem med fordele og ulemper.
1. Brinsea, Hatchmaker:
Denne karakteristiske gule rugemaskiner kender rigtig mange krybdyrs opdrættere. Den var meget brugt i Danmark i 90´erne og op i 00´erne. Det er en god, pålidelig og stabil lille rugemaskine, der kører upåklageligt. Min har kørt i over 15 år og kører i skrivende stund stadig fra tid til anden.
Fordele: Den er nem i indstilling, holder temperaturen og fugtigheden godt, uanset udenoms omgivelser. En rigtig fin maskine til ikke så meget opdræt.
Ulemper: Med det lille hul i toppen som ikke er særligt stort, kan være svært at tilse alle æg, hvis den er fyldt, uden at lette på låget. Og så laves den vist ikke mere.
1. Jaeger, FB 50:
Er ligesom Brinsea, en lille fin maskine til det lille opdræt. Igen meget driftssikker og holder temperaturen, som den skal. Den er i dag nok den mest brugte rugemaskine herhjemme.
Fordele: Den er som skrevet driftssikker, fylder ikke så meget, nem at indstille og har et gennemsigtigt låg, så man kan tilse æggene uden at løfte låget. Dog hænger varmekabler og styreboks lidt i vejen ind imellem, men det er til at leve med.
Ulemper: Dens runde facon kan til tider gøre, at man ikke kan fylde den helt, da man ikke kan skubbe bøtterne med æg helt ud til siderne på rugemaskinen. Lidt ustabil da siderne er lavet af flamingo.
1. Jaeger, FB 80:
Denne maskine er rigtig god og helt klart min favorit. Den kræver dog lidt plads at have stående, og hvis man ”kun” opdrætter nogle få kuld om året, er den nok lige overdimensioneret nok. Den er driftssikker og nem at indstille.
Fordele: Som skrevet nem at indstille, god holdbarhed, min køre i skrivende stund på 12 år, den har et stort gennemsigtigt låg, så man nemt kan tilse æggene. Låget er hængslet, så man nemt kan komme i maskinen uden at skulle lægge låget alle mulige udsatte steder
Ulemper: Den holder ikke på varmen så længe ved strøm afbrydelse og kan være lidt svær at holde en stabil luftfugtighed, indtil der er 15-20 æg i maskinen (det er dog ikke kritisk)
Man skal dog kun vælge denne, hvis man får mange æg, da den er lidt stor at have stående for 10-15 æg
Gentagnede æg der er ubefrugtede:
De første år hvor hunnen lægger æg, skal man ikke altid regne med at disse er befrugtede. Ved selve befrugtningen er der flere ting der spiller ind. Unge hunner kan sagtnes lægge befrugtede æg i første forsøg, men det skyldes tit man har nogle erfarende hanner, som kan deres kram. Helt nye hanner kan godt være nogle år om at præstere det de skal. Hvis æggene stadig gentagende gange er ubefrugtede, skal man ind og kigge på sin måde at holde dyrene. Får de lys og varme nok, får de også nok varieret kost. Udover det kan det sagtens være, der skal en han mere til. Sidste mulighed som heller ikke kan udelukkes, er ganske enkelt den, at hunnen ikke kan blive befrugtet. Sådan hunner findes der rent faktisk, selvom nogle mener dette ikke er tilfældet.
Stoppet udvikling:
Somme tider ser man æg, der både ved første og anden gennemlysning, ser rigtig fine ud, måske endda når så langt, at man ikke kan gennemlyse ægget de sidste uger inden klækning, men der sker bare ikke noget. Nu skal man jo ikke bare efter 70 dage kassere æggene, der kan i nogle tilfælde godt gå over 100 dage. Jeg smider først mine æg ud, når der er mug på eller der er gået over 140 dage. Ligesom med alle andre fostre kan skildpadde unger også stoppe udviklingen midt i det hele. Jeg oplever hver eneste år, at et par af æggene aldrig klækker og når jeg åbner dem, er der en mere eller mindre færdig unge i ægget. I langt de fleste tilfælde har disse unger en voldsom skjold anomali, eller benene sidder forkert. Dette er selvfølgelig ikke rart at se, men omvendt er det fint de bliver skilt fra nu og ikke at jeg skal tage beslutningen efter de er klækket.
Nedenstående billeder viser eksempler på fostre der er stoppet udviklingen, bemærk det første billede hvor voldsom skjold anomali den lille Centrochelys sulcata unge har, dette ville formentlig ikke blive et godt skildpadde liv
Revnede æg:
Under inkubationen sker det at æg revner og der løber lidt væske ud. I nogle tilfælde sker der ikke mere og udviklingen fortsætter, men andre gange dør fostret herefter. (billedet her viser et Bredrandet Landskildpadde, Testudo marginata æg, der under inkubation revnede. Som billedet viser, kan man se revnen og herefter er fosteret desværre død og mere eller mindre mumifiseret.
Natur klækning:
I takt med at vores temperaturer stiger globalt, stiger muligheden også for flere naturlige klækninger i det fri her i Danmark. Det sker at vi ser folk beskrive deres oplevelser med skildpadde unger der pludselig tøffer rundt i de voksnes anlæg, unger som de ikke selv har klækket. Langt de fleste naturlige klækninger herhjemme sker i drivhus eller mistbænke, men der kommer også beretninger om at der er fundet reder under åben himmel, hvor der er klækket unger fra.
Jeg har aldrig selv oplevet dette, langt de fleste af mine æg bliver gravet ned lige midt på æglægningshøjen, hvor solen ofte står det meste af dagen. Dette gør selvfølgelig at temperaturen er høj nok til udklækning, men samtidig bliver jorden her ofte ret tør, hvilket gør at æggene aldrig rigtig udvikler sig til noget.
Billede 1. stedet hvor reden var gravet, er en egentlig en god placering hvor både fugt og varme er fint tilgænglig.
Billede 2. ses det tydeligt den mørke kim plet, man i rugemaskine typisk kan se mellem 3-5 dage, her gik der en uge.
Billede 3. Udviklingen er stoppet forholdsvis tydeligt som det ses, men skyldes det vejret eller den skade ægget havde ?
Et lille forsøg:
I sommeren 2020 havde jeg egentlig fået de æg jeg ville klække, men da en af mine store græske hunner lagde kuld nummer 3 som var på blot et enkelt æg. Ægget blev gravet ned ved siden af en palme omkring nogle flade sten, området var rigtig fin fugtigt, stenen holder fint på fugten og samtidig står solen længe på området, så måske denne placering ville være helt idel, til en naturlig udrugning?
Jeg lod ægget ligge og efter en uge gennemlyste jeg dette, her var der tydeligt en lille kim plet i toppen af ægge. De efterfølgende kig på ægget var egentlig udmærkede. Da vi nåede efteråret, prøvede jeg forsigtig at grave ned til ægget. Her kunne jeg konstatere at ægget havde en lille revne/skade, og da jeg åbnede det kunne jeg se et lille foster i ægget (se billeder). Vi er nok ikke så langt fra i fremtiden at kunne klække unger helt i det fri. Her kan det næste problem så kommer, om europæiske landskildpadder vil blive kaldt invasive arter?
Udrugning af alle former for skildpadde æg er ekstremt spændende at følge og sjovt at se at det kan lade sig gøre med så få virke midler. Jeg vil råde alle til at prøve, hvis de får muligheden for at gøre det.
Det er noget helt specielt at når ens hobby præsterer det ypperste, nemlig at få skildpadderne til at formere sig.
