Fodring

Fodring.


Det "korrekte" foder har en kæmpe indflydelse på sunde og raske skildpadder samt vækst og deres forplantningsevne. Det er egentlig ganske enkelt, hvad en god kost til disse dyr består i, og så kan den samtidig næsten være gratis – og det er jo noget vi alle sammen godt kan lide - men det er ikke helt uden arbejde. Jeg bruger rigtig meget tid på at finde forskellige vækster rundt omkring for at få så varieret kost som muligt. Samtidig forsøger jeg at efterligne lidt den naturlige gang, hvor man i naturen går fra frodigt foder til udtørrede vækster samt foder med mere protein, end man lige skulle tro.
Det er den sammensætning af foder der virker her. Der kommer sunde og raske dyr ud af det med flot vækst samt hunnernes æg er befrugtet, hvilket også er et tegn på mere eller mindre korrekt fodring. Før i tiden troede man, at den korrekte vækst udelukkende kom gennem korrekt foder, efter min mening hænger de to ting også sammen, men det alene gør det ikke - læs ”vækst” for mere svar.

Hvad er korrekt foder:


De naturlige vækster og urter der gror i Sydeuropa findes ikke på samme vis i Danmark, så allerede her har vi første udfordring i ”korrekt” foder, men vi har masser af forskellige foderplanter, der sagtens kan bruges. Det handler blot om at give sig tid til at plukke. Hovedfoderet skal være meget fiberrigt og helst ikke have et særlig højt proteinindhold. Flere mener direkte, at europæiske landskildpadder tager skade af foder med et højt proteinindhold, men i naturen vil de europæiske landskildpadder faktisk søge føde emner med et højere proteinindhold, end man skulle tro.
Man ser dem blandet andet spise snegle, insekter, afføring fra andre dyr og ådsler bare for at nævne nogle. Disse emner har et højere proteinindhold end de vækster, de normalvis lever af, dette kan man prøve  at efter leve, ved bla. at bruge Mazuri/nutrazu, MEN dette er kun supplementsfoder, som de ikke må få meget  af - læs mere om dette længere nede.

Hvilket foder bruger jeg


Jeg bruger alle former for ukrudtsplanter, jeg kan finde, som vel at mærke ikke er er giftige. Der findes en app, der hedder The tortoise tabel, dette er en fortræffelig app, som giver et godt indblik, i hvilke planter man kan fodre meget med, og hvilke man skal fodre moderat med, men det kræver stadig at man ved hvilken plante, der er tale om.

Jeg bruger hovedsageligt ukrudt, græsser, urter, bladmateriale og forskellige blomster og Pre-Alpin (mere om det sener) som foder. Jeg vil her prøve og liste de planter op, jeg bruger, der findes mange flere end denne liste - hvis de ikke er på listen, er det enten fordi, de ikke gider spise dem, eller jeg ikke har adgang til disse:

  • Vejbred (både smal og bred bladet) Plantago
  • Mælkebøtter, Taraxacum
  • Kongepen, Hypochaeris
  • Storkenæb (vild), Geranium
  • Ager-svinemælk (også kaldet skørtidsel), Sonchus arvensis
  • Rød Tvetand, Lamium purpureum
  • Løgkarse, Alliaria petiolata (dog forholdsvis moderat)
  • Skvalderkål, Aegopodium podagraira (det er dog kun de helt nye og friske skud mine gider spise)
  • Stokroser (både blade og blomster), Alcea
  • Syriskeroser (både blade og blomster), Hibiscus syriacus
  • Roser (både blade og blomster), Rose
  • Græs, Poaceae
  • Bøgeblade, Fagus sylvatica
  • Æbletræ blade
  • Blommetræ blade
  • Solbærblade
  • Brombærblade
  • Hindbærblade
  • Blade fra vinranker
  • Syren blade og blomster, Syreniga
  • Sommerfugl busk, Buddleja davidii (moderat)

Men kunne man ikke bare lade dem spise det, der er i anlægget?
Rigtig mange anlæg bugner med græs og forskellige urter, dette spiser de bestemt også af, men jeg mener, det vigtigt at tilføre foder udefra. Jordbunde er forskellige, og dermed vil de få forskellige mineraler ved at hente ukrudt forskellige steder fra. Jeg har 10-15 forskellige steder jeg plukker foder fra. Dette giver en optimal ændring i de stoffer og mineraler, der er i jordbundene. I naturen spiser de heller ikke på samme matrikel hele tiden, men kommer godt omkring. Man skal selvfølgelig sørge for, de steder man plukker, ikke bliver sprøjtet, men også at det heller ikke er gødet, lige inden man samler foder.
En god ven oplevede for år siden at fodre med sprøjtet ukrudt - 75% af alle unger under 5 år døde, flere af de voksne havde opkastligende symptomer samt meget tynd afføring i dagene efter, men overlevede dog trods alt. Man skal altså være meget påpasselig med, hvor man samler, hvis man ikke kender området. Rabatter bugner som regel af store ukrudtsplanter, men her skal man også lade det stå, udstødningsgasser fra køretøjer og overfladevand fra vejen er bestemt ikke sundt for skildpadder.

To græske, Testudo hermanni boettgeri  hanner er i gang med frokosten som består af vin blade, disse er fra egne vin planter 

Hvordan jeg fodrer:


Fra mine skildpadder vågner af deres vinterhi i marts/april, får de frisk grønt (ukrudt, græs, blade og andre urter) 4-5 gange ugentligt, de får alt hvad de overhovedet kan spise hen til ca. midt juni, dette gør de for at de tidligt kan opbygge vægt (evt. tab fra vinterhi) og samtidigt bygge nyt på. Udover det bruger hunnerne meget energi til at producere og lægge æg, så det vigtigt, de får godt med foder, for at komme gennem den periode godt.


Fra midt juni får de kun frisk grønt 1-2 gange ugentlig hen til engang i september. I denne periode fodrer jeg primært med tørret ukrudt, lidt hø og Pre-Alpin produkter. Dette gør jeg for at efterligne deres naturlige levevis. I naturen tørrer alt foder ned, dette vil det sjældent gøre i Danmark, og derfor hjælper jeg lidt til på denne måde. De har hele tiden adgang til det græs og ukrudt, der gror i anlægget, og det spiser de også gerne af, men de spiser bestemt også alt det tørrede foder, jeg kommer med til dem


Fra slut september giver jeg igen lidt mere frisk grønt ca. 2-3 ugentligt, men stadig masser af tørret ukrudt og Pre-Alpin, mine stopper som regel med at ville spise Pre-Alpin hen omkring oktober, og når de ikke gider spise det mere, så stopper jeg fodringen med det. Herefter fodrer jeg med grønt samt tørret ukrudt, til de selv stopper med at spise helt hen i  slut oktober til start november.


Under hele sæsonen har jeg 2-3 faste dage om ugen, hvor de selv må finde lidt foder i anlægget, hvilket de bestemt også gør. Mine græsser meget og roder gerne gammelt foder ordentlig igennem (det kunne jo være der gemte sig noget godt). Dette er meget sundt for skildpadderne at søge foder, som de gør i de naturlige omgivelser.

Pre-Alpin:


Pre-Alpin er et foderprodukt, der stammer fra firmaet Agrobs som ligger i Tyskland. De har siden 1993 udviklet og produceret grovfoder primært til heste, men har senere fundet ud af, at deres produkter også kunne bruges til gnavere, lamaer og landskildpadder bl.a. Produkterne er lavet af meget nøje udvalgte græsser og urter, som er varmlufttørret, så man kun har et tab af energi og næringsstoffer på 3-5%, hvilket giver en super sammensætning og nærmest er et produkt skildpadderne kan leve på, da der samtidig er så mange forskellig urter, at de får tilstrækkeligt med variation.


Man kan købe specielt fremstillet Pre-Alpin til landskildpadder, der hedder Pre-Alpin Testudo og Pre-Alpin Testudo Herbs, sammensætningen af disse fodertyper skulle være helt ideelt til landskildpadder, med et højt fiberindhold og lavt proteinindhold. Jeg har brugt Pre-Alpin siden midt 00´erne og har altid været superglad for det, og på nær nogle tropiske landskildpadder, har jeg aldrig haft problemer med, at mine landskildpadder ikke ville spise det, selv nyklækkede unger spiser det efter en måneds tid. Man kan få Pre- Alpin både som cobs, hvor foderet er presset sammen til nogle piller på ca. 12x30 mm, disse har jeg haft lidt problemer med at få helt blødt op nogle gange, i de tilfælde fjerner jeg klumper, der ikke er blødt op. Ellers kan man få det som ”strøelse” begge produkter skal opblødes inden brug.


Der har i mange år været en større debat, om man kunne bruge det Pre-Alpin, der er lavet til heste, som er noget billiger end det Pre-Alpin til landskildpadder. Kigger man på sammensætningen i foderet, er det ikke det samme, men forskellen er bestemt ikke særlig stor. Tager vi et kig på Pre-Alpin Testudo og sammenligner med Pre-Alpin Senior, som er et produkt der typisk bliver brugt, ser det sådan ud

Pre-Alpin Testudo



  • Råfibre 29,6 %
  • Råprotein 5,2 %
  • Råolier & Fedtstoffer 2,1
  • Calcium 0,5
  • Råaske 5,4 %
  • Fosfor 0,24 %
  • Mangan 26 mg/kg
  • Kobber 3,8 mg/kg
  • Zink 20 mg/kg



Pre-Alpin Senior



  • Råfibre 28,5 %
  • Råprotein 8,6 %
  • Råolier & Fedtstoffer 2,7 %
  • Calcium 0,6 %
  • Råaske 9,2 %
  • Fosfor 0,22 %
  • Mangan 39 mg/kg
  • Kobber 3,4 mg/kg
  • Zink 18 mg/kg

Som man kan se, er der ikke den store forskel i procent på de to produkter, jeg har tidligere gennem et år delt nogle unger op, hvor den ene halvdel fik Pre-Alpin Testudo, og den anden halvdel Pre-Alpin senior, der var ingen forskel i væksten på ungerne, men et enkelt år er ikke nok til videnskabeligt at give et 100 % billede af det. Hvilket produkt man vil bruge, må være lidt op til en selv, jeg kender folk, der har kun har brugt Pre-Alpin til heste og aldrig oplevet problemer og omvendt, og også folk der sværger til produkter udviklet til landskildpadder, som også er superglade for det.

Mine europæiske landskildpadder spiser gerne Pre alpin, især i varme tørre perioder, bliver det fortæret med stort velbehag, i fugtig kølig perioder af sommeren har det bestemt ikke den store interresse

Mazuri/Nutrazu:

Mazuri og Nutrazu er samme produkt. Det stammer fra USA, hvor det blev udviklet til især aldabra skildpadder Aldabrachelys gigantea og galapagos skildpadder Chelonoidis nigra. Med tiden fandt man dog ud af, det også kunne bruges til andre store skildpadder som afrikanske sporeskildpadder Centrochelys Sulcata, leopardskildpadder Stigmochelys paradalis og stråleskildpadder Astrochelys radiata, men det har også vist sig, at foderproduktet måske ikke er så dårligt til mindre skildpaddearter som de europæiske landskildpadder er. Dets høje proteinindhold kan erstatte det, de vil få i naturen i form af de små dyr, samt ådsler og andet proteinrigt, som de europæiske skildpadder spiser. Især kan hunnerne i perioder med æglægning få gavn af det ekstra protein.


Produktet har modtaget meget kritik i Europa de sidste år, der går historier om, hvordan bl.a. nogle Bredrandet landskildpadder på 5-6 år ved udelukkende fodring med Mazuri opnåede en størrelse på 30 cm og 3 kg som var fuldstændig glatte og super pæne at se på, men ved nærmere undersøgelse viste det sig, at de indre organer ganske enkelt ikke var fulgt ordentlig med, og hunnerne ikke kunne lægge æg, men stadig producere dem, da organerne ikke var færdigudviklet. Andre historier melder om tidligt dødsfald ved udelukkende fodring med dette.


Jeg har selv prøvet Mazuri som supplementsfoder, og fodret med det en gang i mellem i løbet af sæsonen, men det er meget begrænset. På den måde får skildpadderne nogle af de proteiner, som de vel og mærke også får i naturen, og samtidig er det så lidt, at det ikke skader skildpadderne. Man skal efter min mening ikke foder særlig meget med det, men i små mængder tro jeg ikke det skader- nogle af de opdrættere i USA som jeg har været i kontakt med fortæller at de bruger det en til to gange ugentlig, det syntes jeg umiddelbart er alt for meget, da sammensætningen i fodret ikke er særlig naturlig. Som udgangspunkt tager det cirka 10-20 dage for føden at passere gennem skildpaddernes tarme (nogle gange længere jo mere tørt det er), hvis det vel og mærke, er det korrekte foder, og hvis man på den måde fodre med Mazuri en gang i mellem, vil proteinindholdet stille og roligt blive brugt, og man ødelægger ikke deres tarmflora. Man kan, hvis man vil, i stedet fodre med lidt snegle eller nogle ådsler man selv laver. Jeg ser af og til mine spise snegle (uden hus), og dette skyldes formentlig, at de har brug for lidt ekstra protein, og i ny og næ ser jeg også, de spiser biller eller andre insekter. For en del år siden havde jeg nogle dalmatinske skildpadder gående sammen med nogle vagtler, hunvagtlen fik unger, der desværre døde en del af, og her åd flere af mine dalmatinske landskildpadder de døde vagtlelunger. Dette skyldes igen formentligt, at de søgte lidt protein.


Men husk Hvis man vil bruge bruge MAZURI/NUTRAZU at bruge det i begrænset omfang, mine erfaringer er meget begrænset endnu omkring det at jeg ikke tør  give en konklusion omkring dette 

En død vaglet unge, bliver her fortæret af en semi-adult dalmatinsk landskildpadde, Testudo hermanni hercegovinensis han. i naturen spiser de også ådsler hvis de støder på nogle

Ikke egnet skildpaddefoder

 

Nu har jeg listet, hvad jeg fodrer med og derfor er dette emne måske lidt spild, men lad os alligevel tage et lille kig på det. Gennem tiderne er europæiske landskildpadder fodret med alt, hvad det lokale supermaked har budt på af grønt. Dette er altså ikke skildpadde foder, uanset hvor meget de nyder det, er hverken salat, kål eller frugt en del af en god kost til Europæiske landskildpadder. Jeg fodre stortset aldrig med dette. Det sker i ny og næ, at der ryger en rest af kål ned til dem hvis vi har noget i overskud, men dette er måske kun 1-2 gange i løbet af sæsonen og her er det altså først til mølle. Ligeledes har vi et blomme træ i nærheden af anlægget som levere lidt blommer ind til dem, disse fjerne jeg som udgangs punkt, men somme tider overser jeg dem eller også er de ret hurtigt væk.

Før i tiden brugte mange også hunde/katte mad, men dette er igen bestemt ikke egnet skildpadde foder, ligesom ris og brød heller ikke er.

De dårlig føde emner er med til at skade skildpadderne, man risikere at få skildpadder med fede lemmer, puklede skjold, dårligt imumforsvar og ikke mindst dårlig tarmflora. Derfor er ”Korrekt” foder altså meget vigtigt for skildpadderne

Afføring


Europæiske landskildpadders afføring skal helst være sammenhængede meget mørk (sort) og ikke lugte særlig kraftigt, også skal de helst tørre ret hurtigt. Men i de perioder hvor skildpadderne får meget frisk foder vil man til tider opdage at afføringen er mere fugtigt, grønlig i farven og lugte en smule mere, dette skyldes at fodret er friskt og indeholder forholdsvis meget vædde, dette er altså ganske naturligt. I starten af foråret levere mine mest sådan afføring, med tiden hvor kosten mister sin kraft bliver det mere hvad man forstår ved normal afføring. Til tider kan man få afføring der er meget lindt, dette er ikke noget man behøver være bekymret ved hvis bare det ikke fortsætter, de kan have spist et eller andet som lige for en stund har spoleret tarm floraen, hvis bare det ikke fortsætter skal denne nok rette sig op igen.

Vitaminer og Kalk.

 

Europæiske landskildpadder har et behov for både vitaminer og mineraler, men i særdeleshed også kalk, som de skal bruge til at opbygge både knogler og skjoldet med. Hunner skal, i de perioder hvor de lægger æg, bruge en del ekstra kalk til at dannelsen af disse.

I naturen vil de få vitaminer og kalk gennem de planter, de spiser, ligeledes ses det at de gnaver i kalksten og knogler. Skildpadder er rigtig gode til at omdanne alle de forskellig vitaminer, mineraler og det kalk som evt. er i de foderplanter, de spiser. I naturen er jordbunden meget mere kalk- og vitaminrig, end den er her i Danmark. Ud over det flytter skildpadderne sig rundt på større områder end de gør i fangenskab, derfor er det, efter min mening, vigtigt at tilføre både kalk og vitaminer til deres kost i fangenskab.


Vitamin tilskud:


Jeg sørger i høj grad for at finde forskellige ukrudtsplanter mange forskellige steder - på den måde opnår jeg en højere forskellighed i vitaminer og mineraler, i den føde de får. Derfor kan det selvfølgelig være et spørgsmål, om det overhovedet er nødvendigt, at tilføre ekstra vitaminer til deres kost, dette har jeg dog altid gjort og fortsætter med. Jeg tilfører vitamintilskud 1-2 gange ugentligt, her drysser jeg ganske enkelt bare vitaminpulver ud over deres foder. På den måde sørger jeg for de får lidt mere, ud over det, der evt. er i deres kost. Hvis man holder sine europæiske landskildpadder indendørs, vil jeg råde til, man giver vitamintilskud 2-3 gange ugentlig.


For 20 år siden da jeg startede, var der ikke så mange produkter på markedet, så dengang brugte man typisk Vispuminpulver, som var meget kendt i fjerkræs grupper, denne har jeg brugt lige siden, og jeg syntes, den virker ganske fint til mit behov, den kan købes på diverse fjerkræ sider og fås i 1 kg eller 5 kg.


Men der er jo med tiden kommet mange forskellige produkter, som er sammensat meget bedre til krybdyr end Vispumin er. Det er nok noget man skal overveje, hvis man holder sine dyr inde hele vinteren. Men da mine går ude, og får alverdens forskellige ukrudt fra mange forskellige lokationer, mener jeg at Vispumin virker fint til at supplere op med.


Hvor meget skal de have af gangen så? Det svært at sige præcis hvor mange gram pr. gram skildpadde eller hvordan man nu skal udlægge det, jeg plejer som udgangspunkt og drysse med let hånd, nogen gange kommer der et pænt drys på andre gange ikke så meget, når det igen kun er som supplement tror jeg ikke man skal være så nøje regnende.

Kalk:


Lige meget hvilke landskildpadder det drejer sig om, har de brug for kalk, masser af kalk! Dette har de brug for, så de kan danne deres knogler, men i særdelshed også deres skjold. Landskildpadder er rigtig gode til at trække den kalk, der er i de forskellig foderplanter ud og bruge denne til dannelsen, men jeg mener bestemt det er en nødvendighed, at supplere op her med ekstra kalk, da de ganske enkelt bare skal bruge så meget, som de skal.


Jeg bruger Sepiaskaller som denne supplement. Sepiaskaller stammer fra blæksprutter, det er ganske enkelt ren kalk. Jeg ser tit mine helt små unger gnave i disse, så allerede fra de er ganske små, er de opmærksomme på, at kalk skal der til for at blive en stor flot landskildpadde. Hunnerne er også storforbrugere af disse i foråret, hvor dannelsen af æggene er i gang. De andre ser jeg bare i ny og næ tage et skud kalk. Jeg smider bare skallerne ind til skildpadderne, herefter kan de selv styre deres behov. Hvis de bliver for nusset eller beskidte, kan jeg dog godt finde på og lige rense dem engang. Men ellers ligger de der hele året, nogle af mine skildpadder begynder først at gnave i dem, når de har ligget ude nogle uger - om dette skyldes, at de er mere afvasket, og de dermed bedre kan ”lide” dem ved jeg ikke. Ud over den store mængde kalk der er i Sepiaskaller, så sliber og vedligeholder de også deres næb, når de gnaver i disse.


Alle mine europæiske har altid brugt Sepiaskaller, dette gælder også for de Afrikanske sporeskildpadder Centrochelys sulcata, jeg gennem tiden har haft, men for mine Stråle skildpadder Astrochelys radiata, gælder dette ikke. De gider ganske enkelt ikke gnave i dem, uanset hvad jeg har gjort. Hvis man er ude for dette, kan man evt., som jeg selv har gjort, knuse Sepiaskallerne og drysse det over deres mad.


Man kan også købe noget Kalkpulver, man drysser over maden, hvis man har problemer med at få dem til at spise skaller eller ikke vil knuse disse. Ud over det har flere held med at få skildpadderne til at spise æggeskaller fra husholdningen samt knuste muslingeskaller, man typisk bruger til høns. Jeg har prøvet begge og bruger det stadig lidt, men har ALDRIG set nogle af mine skildpadder bruge det. Nogle af mine bekendte fra udlandet har også tidligere fortalt, hvordan de har haft held med at smide knogler fra andre dyr ind i anlægget, hvorefter skildpadderne har gnavet i disse. Dette har jeg selv prøvet, men igen uden det store held, men de pynter til gengæld lidt i anlægget.


En især god foderplante som indeholder meget kalk er Vejbred Plantago, både den smalbladet og den bredbladet, disse er samtidig super sunde for skildpadderne og menes af nogle, og være den plante man må fodre absolut mest med - en varieret kost er selvfølgelig stadig et must i min bevidsthed. Samtidig er det en af de få ukrudtsplanter som formår at overleve længst tid i mine udendørsanlæg. Så det er bare en ren swin win ukrudtsplante

En blomster stand fra en sommerfulgbusk, Buddleja davidii, busk bliver med glæde spist, i løbet af sæsonen bliver buskene rundt i haven beskåret, i den forbindelse bliver grene med blade og blomster smidt ind til skildpadderne, hvilket de bestemt nyder

Mine europæiske bruger meget tid på at søge efter føde i bunden af anlægget, udover de spiser græs tømmer de også anlægget for vækster, såsom mælkebøtter og vejbrede, disse har ikke lang leve tid i anlægget