Sygdomme
Til at starte med vil jeg lige slå fast, at jeg ikke er dyrlæge og kan på den måde ikke komme med diagnoser og helbredende viden på dette område, jeg kan kun videregive min erfaring og ellers råde til, at man opsøger en krybdyrkyndig dyrlæge ved problemer. Skildpadder er meget hårdføre og viser sjælendt tegn på sygdomme, før det nærmest er for sent, derfor er det utrolig vigtigt, man lære sine dyr at kende og sørger for at have nogle sundhedstjek med passende mellemrum.
Jeg har heldigvis ikke haft de helt store udfordringer med sygdomme, ligesom mange andre har det været i småtings afdelingen og kun 2-3 gange har dyrlægen været inde over.
Skildpadder kan, ligesom alle andre dyr og mennesker, få alverdens forskellig sygdomme og at begynde og liste disse op, ville ikke rigtig give den helt store mening. Jeg vil derfor kun fortælle lidt, om de udfordringer jeg har haft, hvordan man forebygger og tjekker op på dette.
Forkølelses/luftvejs infektioner
De fleste skildpadder der dør i fangenskab, som dør af en sygdom vel og mærke, dør af en eller anden form for luftvejsinfektion. Dette kan både være hals-/lungebetændelse og en eller anden form for forkølelse, men hvordan forekommer det?
I langt de fleste tilfælde forekommer det pga. forkert miljø som dyrene går i, eller at de bliver holdt for koldt (at de ikke har mulighed for at blive varmet igennem engang imellem). Europæiske landskildpadder kan sagtens tåle kulde og regn, som vi ser det herhjemme hen over sommeren, men de har også brug for at blive varmet rigtigt igennem, og her kan drivhus/mistbænke samt varmelamper udendørs afhjælpe dette i dårlige somre. Ligeledes kan et dårlig miljø skabe disse problemer, det kan være hvis dyrene går for tørt eller for fugtigt. Det handler i bund og grund om at finde en balance her i dette. Men forskellige luftvejssygdomme kan også komme udefra, hvis man eks. får nye dyr, der er smittet, kan disse viderebringe sygsomme. derfor er et karantæne utrolig vigtigt
Hvis man oplever en snottet/forkølet skildpadde eller vejrtrækningen lyder anderledes, skal man straks overveje at bringe denne i karantæne, hvor den kan få ro og fred, og hvor man har mulighed for at hæve temperaturen. Langt de fleste forkølelser går over af sig selv, ligesom ved mennesker, men der skal stadig holdes øje, og ved at isolere skildpadden risikere man ikke, den smitter andre.
Hvis ikke dette er nok, skal man en tur til dyrlægen. I langt de fleste tilfælde vil der blive ordineret noget Baytril, dosis her skal være 0,2 ml/pr kg skildpadde (og det er total vægten af skildpadden), og den skal gives oralt, man må endelig ikke få den injiceret. Ofte vil en behandling være 8-10 dage, de (heldigvis) få gange jeg har brugt dette, har der været tydelig forbedring efter 3-4 dage og efter 8 dage, har det været helt væk. En enkelt gang måtte en bredrandet landskildpadde Testudo marginata, have det tre gange af 10 dage henover en periode, herefter blev hun rask og har ikke vist tegn på noget siden. Hvis man ikke gør noget, risikerer man, de får RNS (Runny Nose Syndrome), dette kan blive kronisk, hvis man ikke passer på, især nogle tropiske skildpadde arter skulle have tildens til dette, så igen handler det om, at handle på en eller anden måde når man ser noget og ikke tøve for længe
Denne bredrandet landskildpadde Testudo marginata, havde i en periode haft lidt løbende næse, og pludselig fik den bulen på halsen, ses mellem hoved og forben. efter en behandling med Baytril og et karantæne med ro, varme masser af mad og vand, blev denne fit igen
Dårlig mave:
Fra tid til anden kan skildpadder, ligesom os, have dårlig mave, de kan have spist et eller andet, de ikke kunne tåle, det kan også ske, noget ukrudt har været sprøjtet mildt med noget, som de ikke kunne tåle. Her skal man igen holde øje med den pågældende skildpadde og sikre sig, at dennes afføring retter sig til normalen igen. Hvis det er vedvarende, skal man afsted til dyrlægen (dette forudsætter at skildpadden får god kost, da kosten også kan give dårlig mave og tarmflora, læs foder)
Øjenbetændelse:
Rigtig mange skildpadder kan sagtnes have lidt snask eller anden udflåd siddende i øjnene. Her skal øjnene blot renses med lidt vand, evt. noget rigtig øjenskyl til dyr, så plejer det som regel at gå væk af sig selv. Især efter et vinterhi kan øjnene drille, dette skyldes, at de har været tildækket med jord hele vinteren, hvis dette jord ikke kommer væk, inden det tørre ind kan det sætte sig i kager på øjnene, og de kan få problemer.
Denne lille Testudo greáca ibera unge havde problemer med øjet, som det ses, men efter nogle dages behandling kom øjnet til syne igen, og den har det fint i dag, så HUSK og være opmærksom på dette.
Sår:
Især om foråret når hannerne slås og parre, kan der forekomme sår på ben og lemmer. Disse sår vil ofte gå i sig selv, men igen skal man være opmærksom, på hvordan sårene reagerer og sørge for at rense dem, hvis det bliver nødvendigt. I de fleste tilfælde sidder sådanne sår på ben og steder, hvor de ikke på samme måde bliver udsat for så meget skidt, men det hænder også, at de får sår ved haleregionen, disse sår er straks meget værre, da de er meget udsat for fugt, skidt og afføring. Her skal man, hvis man opdager dem, virkeligt holde et ekstra øje med disse og sætte ind. Af trist erfaring der ligger 20 år tilbage, var jeg i besiddelse af en stor flot Dalmatinsk landskildpadde Testudo hermanni hercegovinensis hun, som jeg desværre, grundet min manglende erfaring, overså havde et sår ved kloakåbningen.
Da jeg på et tidspunkt vendte hende rundt, var hun fuldstændig levende af maddiker. Efter en tur ved dyrlægen som rensede hendes sår, hvor der kom flere og flere maddiker med ud, blev hun aflivet. Maddikerne havde ædt sig langt ind i hende, og måske beskadiget de indre organer. Dette var i den grad en erfaring, der lærte mig hvor vigtigt et sundhedstjek er, og jeg håber med denne historie og kunne videregive vigtigheden af dette.
Skader på skjold:
Skildpadderne kan sagtens få skjoldskader, disse opstår ved slagsmål og ved, hvis skildpadderne vælter mellem sten og andet hårdt materiale. Hvis ikke skaderne er for store, skal man blot holde øje med dem og sikre sig, der ikke går råd i. Bliver de alt for store, er det en tur til dyrlægen. Med tiden vil skjoldet selv reparere sig, men det er ikke noget der lige sker over en weekend eller to, derfor er det vigtig at holde et øje med det. Nogle især store skildpadder kan samtidig ved gentagende parrings forsøg risikere at skade hunnens skjold ved simpelthen og slide hul på det.
Da jeg i sin tid holdt og opdrættede Afrikanske sporeskildpadder Centrochelys sulcata, havde jeg problemer med at hannen hele tiden og dagen lang parred hunnen, til sidst blev der slit hul i hornlaget på skjoldet. De to skildpaddder blev skilt ad og skjoldet heled faktisk ret hurtigt igen, herefter var de kun sammen ude og nogle få måneder i inde sæsonen.
Orm:
Skildpadder kan sagtnes få orm lige som alle andre, man opdager det som regel ved at et sundhedstjek. Oftest vil der kravle orme rundt omkring kloakåbningen hvis denne lige har lavet afføring. En anden god måde at tjekke det på, er ved jævnligt, når man ser nyligt lavet afføring og tjekke disse igennem. Man kan også opdage det ved ændret adfærd på skildpadden eller pludseligt vægttab. Hvis man konstaterer et ormeangreb, skal man kontakte sin dyrlæge, her vil man ofte blive ordineret noget ormekur i form af eksempelvis Panacur. Dette har været brugt i mange år og fås som både piller, granulat og flydende. Her skal man bruge dyrlægens anvisninger. Jeg har tidligere haft held med at give mine en tre dags kur, så 14 dages pause og så igen tre dage. Grunden til de 14 dages pause er, at de lagte æg lige skal klække inden man kan slippe af med de sidste, man vil ofte i den mellemliggende periode, nogle gange et par dage efter første behandling se afføring fyldt med døde orm, så ved man, at man er på rette vej. Hvis en skildpadde har orm er chancen for, de andre også har, derfor gives kuren til dem alle, men igen opdager man orm, kontakt dyrlægen.
Som sagt har jeg selv et par gange i min tid med skildpadder opdaget orm, kun få gange har jeg oplevet det gik ud over en skildpaddes vægt. En af mine bredrandet landskildpadde Testudo marginata hanner havde ved et sundhedstjek tabt temmelig meget vægt, ved nærmere eftersyn var han voldsomt angrebet af orm, kuren gik i gang og halvanden måned efter, var han oppe på sin normal vægt. For år siden havde jeg ligeledes en stråleskildpadde Astrochelys radiata unge, denne havde taget fint på, men stoppede pludselig i en længere periode. I forbindelse med et ormeangreb i et andet anlæg, fik alle dyr en kur, efter få dage kom der en meget lang orm på 5cm+ ud af stråleungen, derefter steg vægten stort set med det samme igen.
Nogle mener at skildpadderne har brug for orm, for at deres tarmflora fungere, og skildpadder i naturen har da også oftest orm, men jeg mener stadig, man skal gøre noget ved det, hvis man opdager dette, især for europæiske landskildpadder der går i vinterhi.
Kan skildpadder overleve med orm i vinterhiet? Mit umiddelbare svar for år siden ville være nej eller i hvert fald ville de have tabt sig meget og været svækkede, men for ca. 5 år siden kom en bredrandet landskildpadde op af vinterhiet, som den plejer, vægt så fin ud, et tab på 0,05%, perfekt, men pludselig opdage jeg en lille orm på bugskjoldet, denne var skam levende. Havde den været i skildpadden hele vinteren og hvad med de andre? Alle blev efterfølgende tjekket både på det pågældende tidspunkt og efter opvågning, ingen havde tegn på noget overhovedet. Men hvordan var den kommet der, havde den overlevet i skildpadden vinteren over eller blot en tilfældighed. Jeg har ikke siden set nogen orm.
Nogle dyrlæger og skildpaddeeksperter anbefaler, man hvert år et par måneder inden vinterhiet, giver en forebyggende ormekur, dette er efter min mening ikke en særlig god ide. Al form for medicin svækker en smule, og man risikere, at gøre ormene resistente overfor dette, så dette vil jeg ikke anbefale, men det siges at især græskar skulle virke forebyggende, jeg har ikke nogen videnskablig belæg for dette, men jeg giver altid mine skildpadder græskar et par gange i løbet af sæsonen, når disse kan købes.
Her ses den lille orm så blev fundet på en af vores Bredrandet landskildpaddder Testudo marginata, efter endt vinterhi, ormen var levende, men kom den fra skildpadden eller var det en tilfældighed? der blev ikke opserveret flere orm og vi har siden ikke set en eneste